Den radikale eks-politiker Jørgen Estrup vil fortsat sammen med Trine Marqvard Nymann Jensen varetage formandsskabet i FN-forbundet, mens både forretningsudvalg, bestyrelse og repræsentantskab har fået mange nye ansigter.
Blandt dem tidl. sekretariatsleder i NGO-samvirket Globalt Fokus, Berit Asmussen, fhv. folketingsmedlem for Venstre, Hanne Severinsen – og så Mosgaard. Mere om den nu 61-årige pensionerede generalmajor på
https://globalnyt.dk/content/tidligere-generalmajor-med-stor-international-erfaring-er-ny-blogger-paa-globalnyt og
https://globalnyt.dk/content/kurt-mosgaard-blir-60
Bestyrelsen består nu af:
Jørgen Estrup (landsformand)
Trine Marqvard Nymann Jensen (næstformand)
Flemming Thøgersen, FORA (hovedkasserer)
Berit Asmussen, (medlem af forretningsudvalget) NY
Jan Møgelberg, Retsforbundet (medlem af forretningsudvalget) NY
Andreas Dybkjær-Andersen, Mellemfolkeligt Samvirke NY
Hanne Severinsen, Venstre NY
Holger Hansen NY
John Kierulf
Jolanta Gaizutiene, Radikale Venstre
Kurt Mosgaard NY
Lave K. Brock
Lena Jørgensen NY
Linda Herzberg, Det jødiske Samfund i Danmark
Line Drewes
Niklas Møller Rendboe NY
Torben Jacobsen, Dansk-Rumænsk Forening
At sikre den folkelige forankring af FN på tværs af geografi, alder og køn var et gennemgående tema for FN-forbundets Landsmøde i weekenden – og vil være det i arbejdet, der venter forude for forbundet.
Som landsformand Jørgen Estrup understregede i sin beretning:
“Vi skal i fællesskab sikre, at bæredygtig udvikling også bliver den centrale dagsorden i regeringskontorerne og på Christiansborg. Det kræver mobilisering af de egentlige beslutningstagere – den danske befolkning. Det er en dansk dagsorden, fordi vi alle – ʻwe the peoples’ – har et fælles ansvar for klodens fremtid.”
For første gang i 10 år blev FN-forbundets Landsmøde holdt uden for København, nemlig i Aalborg. Med den engagerede og motiverede – og relativt nystartede – kreds i Nordjylland var det oplagt at lægge Landsmødet her, fremgår det.
Med de nye og gamle kræfter tilsammen er vi ikke i tvivl om, at det er en sammensætning, der stiller FN-forbundet stærkt overfor de opgaver, der venter. Og afsættet er godt; med medlemsfremgang og stigning i projektomsætning og aktiviteter landet over, står FN-forbundet stærkere i dag, end det har gjort længe, hedder det.
Det er der brug for, for FN og det multilaterale samarbejde er under pres – og FN-forbundet er den eneste ngo herhjemme, der fremhæver FN og det multilaterale forhandlingssystem som dét sted, hvor nøglen til løsningerne på de globale problemer findes.