Ole Therkildsen
Ole Therkildsen (født 1945) startede i ’branchen’ som u-landsfrivillig i Tanzania i 1970. Han er nu seniorforsker emeritus på Dansk Institut for Internationale Studier, hvor han koordinerede forskningsprogrammet ”Eliter, produktion og fattigdom: en komparativ analyse.”
Han har også forsket i borgerdeltagelse, decentralisering, beskatning, og reformer af den offentlige sektor i det sydlige Afrika.
Temaet i denne blog vil ofte være sammenligninger mellem fattige og rige lande. De kan være både meget ens og meget forskellige på overraskende måder.
”Uden stemmeret ingen skat” lyder et gammelt kampråb for ligestilling, som også kvinder verden over har brugt i tidernes løb.
Men selv i lande med fuld stemmeret og åben lovbaseret ligestilling på skatteområdet kan diskrimination baseret på køn ske i det skjulte. Skat kan også bruges som våben mod politiske modstandere og til undertrykkelse på tværs af køn.
Hvordan kvinder og mænd beskattes i praksis, er derfor vigtig i kampen både for stemmeret og ligestilling. Selv om Danmark er nået længere end de fleste lande, sker der stadigvæk skjult forskelsbehandling på skatteområdet. I mange lande i det globale syd er åben og skjult diskrimination i beskatningen ofte tydeligere – men tit også dårligt belyst.
Her er nogle eksempler fra ligestillingskampene om stemmeret og beskatning, som de har udspillet sig gennem tiderne.
Stemmeret og beskatning af kvinder i Danmark
Kampen for kvinders stemmeret her til lands var indædt. Den startede i slutningen af 1800-tallet og var både en kvindekamp og en klassekamp, som Pia Fris Laneth levende og med stor indsigt analyserer i sin bog 1915. Da kvinder og tyende blev borgere. Om konflikterne i begyndelsen af 1900-tallet skriver hun, at de var en kamp mellem ”overklassens damer, der ikke kunne se ud over deres egen næsetip” og varetagelsen af fattigere kvinders interesser.
Fremgangen for stemmeret og ligestilling i beskatning skete langsomt og skridtvis, som Milepæle i ligestillingens historie fra Danmarks Statistik fortæller:
- 1903: Kvinder opnår stemmeret til menighedsrådene og bliver valgbare.
- 1908: Kvinder opnår kommunal valgret og bliver valgbare.
- 1915: Kvinder får stemmeret og er valgbare til Rigsdagen (Folke- og Landsting) på samme betingelser som mænd (1918: de første kvinder bliver valgt til Folketinget).
Ligestilling i beskatning tog længere tid og er endnu ikke i mål. Nogle af milepælene er ifølge samme kilde:
- 1899: Gifte kvinder får samme myndighed som ugifte, og mandens rådighed over fælleseje indskrænkes ved lov.
- 1952: Gifte kvinder får ret, men ikke pligt, til at underskrive selvangivelsen.
- 1970: Kildeskatteloven træder i kraft med bl.a. særlig skatteansættelse for gifte kvinders arbejdsindtægt. Formuleringer om ”familieoverhovedet” forsvinder. Dog fastholdes sambeskatningen som grundprincip.
- 1982: Skattelovgivning … bliver kønsneutral.
Altså først fra 1982 bliver kvinder og mænd beskattet lige. Og så alligevel ikke.
Skjult diskrimination
Således kan der stadigvæk være skjult diskrimination af de stadigt flere par, der lever sammen uden at være gift. Deres skatteforhold er dårligt regulerede og kan resultere i uligheder især ved forholdets ophør, som man kan læse i Lærebog om indkomstskat.
En anden skjult ulighed opstår, når politikerne giver lettelser i topskatten. I 2017 gik 60 procent af lettelserne til mænd, mens kvinder fik 40 procent, fordi flere mænd end kvinder betaler topskat. Skæres der i overførselsindkomsterne, rammer det også typisk kvinder hårdest, som Dagbladet Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, her er inde på.
Mens kampen for kvinders stemmeret beskrives indgående i mange kilder, gælder det ikke beskatning. Den nævnes slet ikke i en vigtig artikel om ”Kvindebevægelser” i leksikonet Den Store Danske, selv om bevægelsen netop kæmper for ”kvinders rettigheder, for at afskaffe diskrimination mod kvinder, og … bekæmper den historiske mandsdominans i samfundet.”
Artiklen rejser spørgsmålet om, hvorfor danske kvindeforkæmpere i dag måske er mere interesserede i kvindekamp end i klassekamp, og derfor fokuserer mindre på forskelle i beskatning af rige og fattige (mænd såvel som kvinder); uens beskatning af gifte og ugifte; og manglende regulering af beskatning af ugifte par.
Stemmeret og beskatning af kvinder i globalt perspektiv
Kvinder i Danmark har haft stemmeret siden 1915. Men kvinder andre steder i verden havde retten mindst 50 år tidligere. Pitcairn-øen i Stillehavet kom først i 1838 efterfulgt af andre territorier langt fra dét Europa, der af mange betragtes som demokratiets vugge. Kvinderne i Lichtenstein fik først stemmeret 150 år senere i 1984.
Læs også: Kvinders valgret: Et udkantsfænomen
I dag har mænd og kvinder verden over formelt samme ret til at stemme. Undtagelsen er kvinder i Vatikanet, hvor kun mandlige katolske kardinaler har dette privilegium.
I praksis er valgretten dog begrænset i flere lande både for mænd og kvinder. Enten fordi der ikke – eller meget sjældent – afholdes valg, som i Brunei, Eritrea, Forenede Arabiske Emirater og Saudi-Arabien. Eller fordi kulturelle eller praktiske forhold i nogle lande gør det sværere for kvinder at stemme som eksempelvis i Nigeria og Egypten. Det gælder også Afghanistan, selv om kvinderne der fik valgret allerede i 1919 – lang tid før det skete i mange EU-lande, og ét år før hvide kvinder i USA fik den. I USA fortsætter den skjulte diskrimination ved at forhindre fattige i at stemme, hvis de ikke har råd til at betale for et ID-kort, hvilket rammer især sorte kvinder.
Viden om kvinders beskatning i det globale syd er begrænset
Dog ved vi, at skat tilbage i tiden åbent blev brugt til brutal undertrykkelse (som det også skete i Europa). Det mest groteske eksempel er fra Indien, hvor nogle kongedømmer i det 19. århundrede tvang bønder til at betale skat, hvis de bar smykker eller en moustache. I nogle regioner blev kvinder beskattet, hvis de dækkede deres bryster, når de gik ud af huset. Det privilegium var kun skattefrit for kvinder fra højere kaster, som man kan læse om i bogen Rebellion, Rascals, and Revenue: Tax Follies and Wisdom through the Ages.
Oprør mod uretfærdig og undertrykkende beskatning har der været mange af overalt i verden gennem tiderne – og med stigende frekvens: siden år 2000 har der allerede været 100 skatteoprør mod cirka 160 i det 20. århundrede. Flere af disse oprør var drevet af diskriminerende beskatning af kvinder. Det første startede i England i 1909, som man kan se af denne liste: List of historical acts of tax resistance – Wikipedia
Men viden om nutidens beskatning af kvinder i det globale syd er begrænset. Ny forskning viser, at en stor skjult (og måske ofte utilsigtet) diskrimination sker gennem en stigende brug af skat på forbrug. Momsen, for eksempel, vender den tunge ende nedad og kan belaste kvinder og marginaliserede grupper disproportionalt. Mange lande har forsøgt at gøre noget ved denne skævhed for eksempel ved at undtage visse forbrugsvarer. Om disse kvinde-venlige tiltag virker, er der er overraskende lidt viden om.
I et ligestillingsperspektiv er ”Skat per hoved” (poll tax) et anden interessant emne. Denne hovedskat blev indført i kolonitiden, men mange lande beholdt den efter uafhængigheden til finansiering af kommuner. Kun ”arbejdsdygtige” mænd samt kvinder i ”givtig beskæftigelse” blev beskattet. Skatten som var regressiv, og blev indsamlet med udbredt brug af tvang. Den var voldsomt upopulær og ramte især mænd.
Tag eksempelvis Tanzania. Den såkaldte “udviklingsskat (“development levy”) blev afskaffet i 1969 men genindført i 1984 i forbindelse med en kommunalreform. Efter en ophedet debat i 1991 besluttede parlamentet at fritage kvinder for at betale skatten.
I denne debat argumenterede fortalerne for status quo, at mænd og kvinder er lige. Derfor skulle de have samme rettigheder og forpligtigelser til at betale skat. Argumentet for at undtage kvinder var deres økonomiske afhængighed af mænd – især i landområderne. Debatten afslørede en dyb konflikt mellem kvinder i forskellige indkomstgrupper. Kvindelige medlemmer af parlamentet, som repræsenterede bedrestillede indkomstgrupper, var stærkt imod at fritage kvinder for at betale skatten (en lignende konflikt udspandt sig i Uganda).
Det hører med til historien, at Tanzanias regering afskaffede hovedskatten i 2003 uden om parlamentet – og uden konsultation overhovedet. Det skete for at stå stærkere i valgkampen i 2005: Stemmeret er vigtig og kan skabe store ændringer også i lande, der ikke scorer højt på demokrati.
Fortsat kamp for ligestilling i beskatning
Kampen for ligestilling i beskatning er både en klassekamp og en kvindekamp. I nutidens kampe for ligestilling er det vigtigt at bekæmpe både åben og skjult beskatningsdiskrimination. Udfaldet har stor betydning – især for kvinder i fattige lande.
Disse kampe er vigtige at forholde sig til og at støtte – også på Kvindernes Internationale Kampdag.
