Kvindernes U-landsudvalg: Malis kvinder har brug for Friis Bach

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Udviklingsminister Christian Friis Bach (R), der gerne vil være ”rettighedsminister”, bør komme Malis kvinder til undsætning. Det mener KULU, Kvindernes U-landsudvalg.

I en pressemeddelelse skriver KULU, at Malis nye familielov er et stort tilbageskridt for kvinders og pigers rettigheder i det fattige vestafrikanske Sahel-land og i klar modstrid mod de almindelige principper for lige rettigheder og ikke-diskrimination.

”Det er ganske enkelt skandaløst og ulykkeligt, at præsident Toure har givet efter for Det islamiske Råd”, siger KULUs forkvinde Janice G. Førde i pressemeddelelsen.

KULU vil om muligt styrke samarbejdet med FEMNET-Mali om pigers og kvinders rettigheder og opfordrer udviklingsministeren – som ”rettighedsminister” – til at omsætte sin verbale støtte til kvinders rettigheder til øget aktivitet i Mali.

Malis kvinder har krav på deres rettigheder og behov for bistand til at kræve dem. Det er mere magtpåliggende nu end nogensinde, mener KULU, der som tværpolitisk udviklingsorganisation i mere end 35 år har bekæmpet fattigdom og arbejdet for kvinderettigheder og ligestilling i u-landene.

KULU vil ikke kun udbrede kendskabet til kvinders og pigers rettigheder i samarbejde med FEMNET-Mali, men gennem yderligere kapacitetsopbygning undervise maliske kvinder i, hvordan de kan kræve deres rettigheder. KULU og FEMNET-Mali vil oplyse befolkningen, myndigheder og politikere om, hvilke rettigheder kvinder og piger har ifølge internationale konventioner og aftaler, som Mali har underskrevet og ikke blot kan negligere.

FEMNET-Mali er med i organisationen Espace des Femmes du Mali Code, som har protesteret mod præsidentens underskrivelse af loven. Desværre forgæves.

I 2009 vedtog parlamentet, at bestemmelsen i den daværende familielov, om at en kvinde skal adlyde sin mand, skulle fjernes. Ligeledes gav man kvinder og mænd lige rettigheder i forbindelse med skilsmisse og arv og vedtog, at både kvinder og mænd skulle være 18 år for at kunne indgå ægteskab.

Disse rettigheder i loven ophidsede konservative, religiøse grupper. Præsidenten bøjede sig for presset og trak loven tilbage. Lige siden har Det islamiske Råd agiteret mod loven og forlangt rettighederne fjernet. Det er nu lykkedes.

I den netop vedtagne lov hedder det bl.a., at en kvinde skal adlyde sin mand, manden er familiens bestemmende overhoved, og piger kan blive gift som 16-årige.

”Udviklingen i Mali viser med al tydelighed, at støtte til KULU-FEMNET-samarbejdet om ”Giv en pige ret” er den rigtige strategi og en påkrævet konkret hjælp til kvinders og pigers rettigheder. Ved at sikre, at kvinderne får fødselsattester, vielsesattester og ID kort får ID kort får de adgang til rettigheder og muligheder for at kræve deres ret”, siger Janice G. Førde og slutter:

”KULU støtter FEMNET-Mali og andre maliske kvindeorganisationers kamp for at tilbageerobre de rettigheder, som de fik stillet i udsigt i 2009. Vi støtter dem i deres demokratiske kamp for at minde regeringen om sine forpligtelser. Og det vil vi gerne have udviklingsministerens støtte til.”

Mere om piger og kvinder i Mali på Kvindernes U-landsudvalgs kampagnesite www.givenpigeret.dk.

Yderligere oplysninger på:
tlf. 3315 7870 (KULU) eller tlf. 3929 2262 (Janice G Førde)
[email protected] eller [email protected]