Af Søren Dyck-Madsen
Klimaforhandlingerne ved COP 18 i Doha er netop afsluttet, og her blev man enige om at forlænge kyoto-protokollen til 2020, men aftalen er nu blevet så udvandet, at den reelt ikke har nogen betydning.
Forlængelsen af Kyoto-protokollen blev vedtaget i Qatar med en så lille opbakning og med så svage reduktionsmål, at den stort set ikke har nogen positiv effekt for reduktion af klimaproblemerne fremover.
Inden mødet i Qatar havde lande som Japan, Canada, Rusland og New Zealand meldt ud, at de ville følge USA og ikke ville påtage sig yderligere reduktionsmål frem til 2020.
Kyoto-protokollens anden forpligtelsesperiode blev derfor kun tiltrådt af EU, Australien, Norge, Schweiz m.fl. med meget lave reduktionsmål.
Australien meldte således ind, at de ville reducere med 0,5 % i 2020 i forhold til 1990, og EU meldte ind, at de ville reducere med de 20 % i 2020, som de allerede har nået her i 2012.
Kyoto-protokollen vil derfor ikke give tilstrækkeligt reduktionsbidrag til at lukke det hul i udledningerne frem til og efter 2020, som rapport efter rapport påpeger, vil være nødvendigt for at holde den globale temperaturstigning under 2 grader.
Heller ikke de ubrugte udledningsrettigheder (kvoter) på 13 milliarder tons CO2 lykkedes det at få en ordentlig aftale om.
Der tillades således anvendelse af kvoterne til egen opfyldelse og salg af 2 %. Og der blev ikke vedtaget et forbud mod overførsel fra 2020 og frem.
Tilstedeværelsen af kvoterne kan derfor forventes at give problemer i forhandlingerne frem mod 2015 om en global aftale, der skal gælde senest i 2020.
Når reduktion af udledning af drivhusgasser kan gøres med en positiv økonomi via energibesparelser og fjernelse af tilskud til fos-sile brændsler, så virker det endnu mere tåbeligt ikke at påtage sig reduktioner i et tilstrækkeligt omfang.
EU må derfor finde en intern løsning på kvoterne og øge sit reduktionsmål til mindst 30 % i 2020 for på den måde at tilskynde andre lande til også at øge deres indsats.
Kilde: 92-gruppens nyhedsbrev, december 2012.
Søren Dyck-Madsen er energi- og klimamedarbejder ved WWF Verdensnaturfonden.
