Bistandsorganisationen Læger Uden Grænser (MSF) er forundret over, at VK ikke har afsat en fast stigningstakt i u-landsbistanden i sit regeringsgrundlag.
– Det virker lidt besynderligt, at man ikke skaber en fast ramme i stedet for at skulle forhandle den på plads fra år til år. Det betyder, at organisationerne ikke ved fra år til år, om de er finansieret, siger formand for MSFs danske afdeling, Søren Brix Christensen, til ekstrabladet.dk.