Af Lis Garval, U-landsnyt.dk
Jeg blev lysvågen, da taxaen standsede foran hotellet. Og forskrækket. En overkrop kom susende mod mig. På et lille bræt med hjul var den 12-13 årige dreng uden ben den hurtigste af tiggerne. Velkommen til Bombay.
Turen fra lufthavnen en sen aften havde været som ture en sen aften fra lufthavne altid er: Noget der skal overstås og ofte foregår med lukkede øjne efter en trættende rejse.
Det var mit første besøg i Bombay, som Mumbai hed dengang. Den blandede lugt af jasmin og snavs havde ramt mine næsebor allerede i ankomsthallen, og det oplyste Taj Mahal Palace hotel åbnede døren til det smukke Indien.
Hvorfor begynde en anmeldelse af ”Bag det evigt smukke” med en personlig erindring fra 1967?
Fordi Katherine Boos bog, der er blevet en New York Times bestseller, fik mig til at huske på en fattigdom, der er så dyb, at forældre lemlæster deres børn, så de kan overleve som hurtige og medynkvækkende tiggere.
Fordi hendes bog er så fængslende, at man går ind i den. Man er med i slummen og forstår pludselig en smule af det håb, der får næring fra en ildelugtende kloakrende.
Katherine Boo er journalist, en prisbelønnet rapporter, men hun fortæller om slumbyen Annawadi i romanform. Hun fortæller historien om bl.a. Abdul, der er ekspert i affald og drømmer om en kone, om Asha fra Maharashtra, slummens dronning, der vil have magt og hvis bedstemor går på alle fire, om Fatimas selvbrænding.
”Bag det evigt smukke” griber sin læser. Holder en fast og gør en vred. Men heldigvis er den ikke uden humor. Man får et indblik i en elendighed, der dokumenterer verdens harmdirrende uretfærdighed. Men de skæbner, der fortælles om, viser også, hvordan mennesker kan tilpasse sig, kan overleve. Hvordan selv Annawadi emmer af muligheder.
Alle de begivenheder, der fortælles om, er virkelige. Forfatteren har arbejdet i slummen i tre år, har interviewet personerne, ofte flere gange, og har benyttet sig af mere end 3000 offentlige sagsmapper – både til at underbygge aspekter ved de historier, der fortælles i bogen og for at afsløre, hvordan myndighedernes korruption og ligegyldighed fjerner de fattiges oplevelser fra de offentlige arkiver, som det hedder i forfatterens efterskrift.
Den verdensberømte forfatter Salman Rushdie, der er født i Bombay, har en klar anbefaling: ”Skal læses! Mumbais slum fremstillet og forstået på en helt ny måde i et intenst smukt sprog”.
Bedre kan det ikke siges. Læs ”Bag det evigt smukke”.
”Bag det evigt smukke” af Katherine Boo. Oversættelse fra ”Behind the beautiful forevers: life, death and hope in a Mumbai undercity” af Martin Aitken. Gads Forlag, 302 sider. 299 kr.
ISBN: 978-87-12-04764-3
Man kan se videoindslag om bogen på
http://gad.dk/Bag%20det%20evigt%20smukke
