Kommunalvalget nærmer sig herhjemme. Et væld af kandidater taler for deres mærkesager. Og vælgere funderer over, hvor krydset skal sættes. Valget til landets by- og regionsråd er lokaldemokrati, når det er bedst.
Men hvad med nye demokratier, der er knap så veludviklede som det danske? Det kan 27-årige Lalparu Sunar fra Nepal tale med om. Som kvinde, kasteløs og analfabet havde hun ikke store chancer for at blive valgt ind i et af Karnali-provinsens lokalråd. Men det blev hun – med god hjælp fra en læsegruppe fra den danske hjælpeorganisation Mission Øst.
Nepals lokalrådsvalg svarer til det danske kommunalvalg, men på grund af mange års konflikt og ustabilitet i landet har der ikke været sådanne valg i 20 år.
Læsegruppe blev vendepunkt
Egentlig startede det hele med, at Lalparu var forhindret i at oprette en bankkonto, fordi hun ikke kunne skrive sit navn på papirerne. Det ville hun ikke finde sig i! Derfor meldte hun sig til en af Mission Østs læsegrupper, hvor hun lærte at læse og skrive og lærte sine rettigheder at kende. Og så samlede hun mod til at stille op til lokalvalg – og blev valgt ind.
”Jeg plejede at være nervøs og ryste, når jeg skulle tale, så jeg forblev tavs. Nu har jeg fået en stemme til at sætte emner på dagsordenen, tale med mennesker og endda holde taler i store forsamlinger,” siger hun i en pressemeddelelse fra Mission Øst.
Bekæmper diskrimination
Lalparu sætter nu en lang række sager på den lokalpolitiske dagsorden:
Hun vil styrke udviklingen for fattige og marginaliserede kvinder og hjælpe kvinder, som har været udsat for vold på grund af deres køn. Hun vil kæmpe imod tvungne ægteskaber, børneægteskaber, flerkoneri, diskrimination af lavere kaster og isolation af kvinder under deres menstruation.
Ud over Lalparu blev 13 kvinder fra Mission Østs læsegrupper valgt ind i Karnalis forskellige lokalråd. Mission Øst har i en årrække oprettet læsegrupper for kvinder i det vestlige Nepal med støtte fra blandt andet Danmarks Indsamlingen.
Lammende fattigdom
Det stod ikke skrevet i stjernerne, at unge Lalparu Sunar skulle blive lokalpolitiker. Hun blev født ind i en fattig dalit-familie. De kasteløse dalitter lever på bunden af det nepalesiske samfund og omtales som ’de urørlige’.
Hvis nogle af naboerne fra de andre kaster ved et uheld kom til at røre ved Lalparu eller én i hendes familie, skyndte de sig at sprøjte sig med vand for at blive rituelt rene igen. Og hun måtte pænt vente med at bruge landsbyens fælles vandhane, indtil der ikke var andre i nærheden.
Denne udelukkelse fra fællesskabet holder dalitterne fast i lammende fattigdom. Og fordi kvinder i Nepal generelt lever under hårdere vilkår end mænd, udgør dalit-kvinder som Lalparu en af de mest udsatte grupper i det fattige område.
En engageret kvinde
Lalparus sitation er nu helt vendt på hovedet, og hun er blevet en travl kvinde, engageret i lokalsamfundet. Ud over at være læsegruppens kasserer er hun viceformand i landsbykommunens kvindenetværk og medlem af distriktets kvindenetværk.
Hun har arbejdet for, at fødevarehjælp bliver uddelt retfærdigt, hun har deltaget i en kampagne for bedre lægehjælp, og hun er med i et femårigt projekt, der skal sikre rent drikkevand.
Det er med disse erfaringer i rygsækken, at hun nu også har kastet sig ind i lokalpolitik. Et engagement, der begyndte i en af Mission Østs mange læsegrupper.