Gode råd
Regeringen har bebudet, at udenrigspolitikken skal have et serviceeftersyn og på rygtebørsen forlyder det, at det skal være ambassadøren i USA, Peter Taksøe-Jensen, der skal gennemføre det.
Det er en omfattende opgave, der bl.a. indebærer at Danmarks udenrigs-, sikkerheds-, forsvars-, handels- og udviklingspolitik skal samtænkes og koordineres.
Globalnyt har bedt tre personer, der hver især har fulgt dansk udviklingsbistand i en årrække, om at komme med nogle råd i forhold til de udviklingspolitiske aspekter af opgaven og vi bringer deres råd og kommentarer i løbet af de kommende dage.
De tre personer er
Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker på Dansk Institut for internationale studier, DIIS
Læs hans indlæg
Stig Jensen, lektor på Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet
Læs hans indlæg
Klaus Winkel, forfatter og forhenværende kontorchef i Danida
Læs hans indlæg her
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har bebudet et serviceeftersyn, der skal sikre en større grad af samtænkning og koordinering af Danmarks udenrigs-, forsvars-, sikkerheds-, handels- og udviklingspolitik. Opgaven lader til at skulle varetages af en enkelt person, og pilen peger i øjeblikket på Danmarks ambassadør i Washington D.C., Peter Taksøe-Jensen.
Det er en stor mundfuld for et enkelt menneske, så her kommer en hjælpende hånd: Tænk i Danmarks langsigtede interesser, læg effektivt det 20. århundrede i historiens mølpose, og samtænk også med indenrigspolitikken!
Det har i de sidste mange år været god latin at udviklingssamarbejdet skulle underlægges udenrigspolitikken. Til alle udviklingsinteresseredes rædsel har det betydet at bistanden skulle bruges til at fremme bl.a. sikkerheds- og handelspolitiske interesser. Fattigdomsorienteringen er gået fløjten, har det ofte og med en vis berettigelse lydt.
Ud fra en udviklingsmæssig interesse er der imidlertid mere og mere grund til at kæmpe for en stærk samtænkning. Danmarks langsigtede udenrigspolitiske interesser er nemlig uløseligt forbundet med vores udviklingspolitiske indsats.
Et radikalt ændret udviklingsbegreb
Udviklingsbegrebet bliver i disse år udvidet radikalt på to måder.
For det første handler udvikling ikke kun om fattigdomsbekæmpelse, men ikke mindst også om bæredygtighed og miljø. Dertil kommer fred, sundhed, stabile finansielle markeder, retfærdige handelsbetingelser, kontrol af kapitaloverførsler, osv. Verden bliver ikke udviklet uden at der sker samtidige fremskridt på alle disse områder.
For det andet er udvikling ikke længere kun et anliggende for fattige lande, men også for rige. Det er klart kommet til udtryk i FN’s nye bæredygtige udviklingsmål, at udvikling er en universel udfordring. På en lang række områder skal Vesten også op på hesten.
Da verdensordnen samtidig får stadig flere magtcentre, har et lille land som Danmark brug for at skaffe sig venner rundt om på kloden, hvis vores interesser skal præge verdens gang. Og vores langsigtede interesser handler i bund og grund om en stabil og fredelig verden, der stille og roligt får løst de globale udfordringer og kriser.
Stærk indsats for udvikling er til vort eget bedste
Det positive er at Danmark allerede er godt oppe på hesten.
Vi har et samfund, som mange lande misunder os, og vi har et solidt 50-årigt udviklingssamarbejde, som skaber respekt. Danmarks stærkeste udenrigspolitiske instrument er ikke vores militær eller vores handelsvolumen, men det mangeårige stærke engagement i verdens udvikling.
Det er det, der giver os indflydelse, og det er det, der er relevant i forhold til verdens problemer og vores langsigtede udenrigspolitiske interesse i en stabil verden. Derfor vil en stærk og professionel udviklingsindsats være til vores eget bedste.
Verden af i går sidder os i blodet
Det 20. århundrede var præget af opdeling: Opdeling i Øst og Vest, i Syd og Nord, i handel, forsvar, udvikling osv. Og udenrigspolitik handlede om at sværge USA troskab på den lange bane og så manøvrere mellem skiftende hensyn på den korte.
Det er en verden af i går, men den sidder os i blodet og kan derfor let præge vores syn på dagens udfordringer. Et serviceeftersyn af udenrigspolitikken bør derfor også gøre op med vores indgroede vaner og tendensen til at bruge gårsdagens værktøjer til morgendagens udfordringer.
Opdelingen i indenrigs- og udenrigspolitik er om muligt endnu mere indgroet, og det er nok lidt meget forlangt at en enkelt person skal nedbryde den opdeling. Det kunne dog være befriende, hvis samtænkning af indenrigs- og udenrigspolitik i det mindste bliver diskuteret.
Sagen om tegningerne af profeten Muhammed er nok det bedste eksempel på at noget, der er møntet på en indenrigspolitisk virkelighed, får store udenrigspolitiske konsekvenser.
Men udenrigsministerens nylige twitter-fadæse, hvor han frejdigt kundgjorde at han er glad for ikke at bo i Sverige, er et glimrende eksempel på at danske politikere stadig tror at den lille hjemlige andedam er adskilt fra resten af verden.
Det hele hænger meget mere sammen i dag
Mere sagligt gælder det at sundheds-, trafik-, energi-, landbrugs- og fødevarepolitikker m.v. i Danmark har betydning for verden, som derfor vil reagere på dem.
Når Danmark f.eks. opkøber vaccinationer for at være parat til at håndtere nye sygdomme, kan fattige lande nogle gange ikke få disse vaccinationer, fordi der er et begrænset udbud. Da disse landes sundhedssystemer i forvejen er svage, kan sygdommen få bedre fat og måske mutere.
Når danske politikker stimulerer produktion og forbrug af kød eller brugen af fossile brændstoffer i transport- og energisektorerne, har det konsekvenser for klimaet.
Der er en begyndende erkendelse af disse sammenhænge, men det politiske liv og den offentlige sektor er stadig organiseret på en måde, der i høj grad overser sammenhængene.
Derfor er det vigtigt – som en begyndelse – at tale mere om dem.
Lars Engberg-Pedersen er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, og desuden blogger på Globalnyt.
