Antallet af syriske flygtninge er langt højere end det officielle tal på 500.000.
Sådan vurderer en Røde Kors-udsending, der fortæller at mange frygter at registrere sig som flygtninge af frygt for hvilke konsekvenser det kan have for dem selv eller deres familie i Syrien.
Af Lisbeth Dolberg
Der er formentlig mange flere syriske flygtninge end først meldt ud. Det skriver CNN på sin hjemmeside fredag.
Mange af de mennesker, der flygter til nabolandene, tør nemlig ikke registrere sig som flygtninge af frygt for, at registreringen vil medføre problemer for dem, når de vender tilbage til Syrien en dag. Andre bekymrer sig for, hvilke konsekvenser registreringen kan have for deres familiemedlemmer hjemme i Syrien.
Sådan lyder vurderingen fra en netop hjemvendt udsendt fra Røde Kors, som beskriver, hvordan hun og hendes kolleger har mødt mange flygtninge, som ikke turde registrere sig af ovennævnte årsager.
Den manglende registrering er et problem, fordi det så bliver svært både at sende hjælp nok og at få fat i de mennesker, der har behov for hjælpen.
Læs mere på
www.cnn.com