Torsdag er der støttekoncert for Syriens ofre i Korsgadehallen i København. Lineup er Outlandish, Ataf, Suzanne Brøgger, Katrine Gislinge, Lars H.U.G. med flere.
Omar Marzouk er vært, når støttekoncerten for ofre i Syrien torsdag finder sted i Korsgadehallen i Købanhavn. Til koncerten spiller ud over de mere kendte også den arabiske stjerne Fatma Zidan og Middle East Peace Orchestra, Hanin-Orientalsk kor, Laila Rong Hanna, Cahit Ece, Mizgin, En anden verden, Dilan Genc og Saima Imran.
“Vi er alle en del af et større skæbnefællesskab, og derfor har vi pligt til at hjælpe hinanden. Næstekærlighed er at føle solidaritet på tværs af landegrænser – med den fremmede, som er langt væk fra dig. Kærlighed til den nære familie er blot en avanceret form for selvkærlighed,” siger Isam B fra Outlandish til musikmagasinet Gaffa tirsdag.
Alle penge går ubeskåret til syriske flygtningelejre. Alle kunstnere optræder gratis som deres personlige donation.