De Latinamerikanske lande er enige om at fordømme USAs planer om at etablere et hegn langs det meste af grænsen mellem USA og Mexico for at forhindre illegal indvandring til USA.
Meldingen kommer fra det Latinamerikanske topmøde i Montevideo, Uruguay, skriver den spanske avis El Mundo online.
I udtalelsen fra mødet siger Latinamerikas ledere, at etableringen af en mur er uforeneligt med staternes venskab og samarbejde.
De påpeger, at det ikke vil stoppe den illegale indvandring, men blot bidrage til yderligere diskrimination af indvandrerne, og forhøje profitten for menneskesmuglere.
Landene foreslår, at USA hellere skulle indføre klare regler for indvandring og ordentlige forhold for sæsonarbejdere i overenstemmelse med Menneskerettighederne.
Udtalelsen er vedtaget på udenrigsminister-plan, og ventes vedtaget af landenes regeringschefer søndag.