Lav dit eget udviklingsprojekt

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Af Lise Josefsen Hermann

Det er tid til at starte nye projekter op i U-landsforeningen Dialogos, og alle opfordres til at komme til sommermødet i september med deres idéer til, hvad der kan eller bør startes op i fremtiden.

Alt for mange gode ideer til gode projekter går tabt, fordi folk ikke ved, hvad de skal gøre ved dem. Det vil Dialogos nu prøve at lave om på.

– Ofte når man har rejst i et land, oplever man et behov, et problem. Kunsten er så at omsætte de indtryk til aktiviteter, der kan laves et projekt med, og ikke mindst at få det til at passe ind i en projektbeskrivelse, siger formand for Dialogos, Marie Brasholt.

Det er vigtigt, at projektet passer ind i en overordnet strategi om, at man ikke bare skal bygge broer, men lære folk at bygge dem selv. Og så er det vigtigt at projektidéerne er gennemarbejdede.

– Det går godt med Dialogos projekter nu, og det er vigtigt at den positive udvikling fortsætter, siger Marie Brasholt. Derfor opfordrer hun alle interesserede til at møde op med deres idéer til nye projekter på sommermødet, og så vil de blive diskuteret.

En af oplægsholderne på mødet er Johannes Nordentoft fra Projektrådgivningen, som arbejder med at hjælpe foreninger i gang med nye projekter. Han kan give gode råd om, hvordan man kommer videre fra den gode idé til det realistiske projekt.

Dialogos har fået en ny potentiel samarbejdspartner fra uventede kanter. Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene, IFU, har kontaktet Dialogos, som den første danske NGO, i forbindelse med en ny strategi.

Se også www.dialogos.dk og u-landsnyts kalender under dato 08.09.07 med fyldig omtale af sommermødets program