Af Thomas Jazrawi, U-landsnyt.dk
Der skal færre fødevarer i benzintankene, eller hvad? EU-afstemning om biobrændstoffers fremtid skuffer NGOer og de Grønne, men der er lidt glæde at spore blandt nogle danskere i EU-Parlamentet.
I går stemte EU-Parlamentet om en ændring af det omstridte direktiv, der har banet vejen for, at der i stigende grad bliver brændt fødevarer af på europæiske motorveje.
Direktivet blev ændret, men ikke nok ifølge Mellemfolkeligt Samvirke.
“Det er et meget uheldigt signal, om at EU accepterer at videreføre en energipolitik, der rummer store negative konsekvenser for de fattigste mennesker i verden,” siger Helle Munk Ravnborg, forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke, i en pressemeddelelse.
Mellemfolkeligt Samvirke har længe kørt en kampagne mod biobrændstoffer lavet af fødevarer, som de kalder madbenzin.
De beskylder fødevarebaserede biobrændstoffer for at lægge pres på landbrugsjord i udviklingslande, øge fødevarepriserne og udlede mere CO2 end fossile brændstoffer.
”206 millioner mennesker kunne være brødfødt med den mad der nu skal puttes i europæiske biler – og dét uden det har nogen nævneværdig positiv effekt på vores klima.” forklarer hun.
Et loft tillader stigning af madbenzin
Direktivet sætter et krav om, at 10 % af energien i transportsektoren i 2020 skal komme fra vedvarende energi. I realiteten ville dette krav stort set udelukkende blive dækket gennem de kontroversielle fødevarebaserede biobrændstoffer.
Ændringerne i direktivet, som Parlamentet stemte igennem, betyder at der bliver sat et loft på de fødevarebaserede biobrændstoffer på 6 %.
Men da disse brændstoffer i dag udgør 4,7 % er der altså reelt tale om en stinging.
Der var ellers store forhåbninger om, at man ville lande på 5,5 %. Margrethe Auken fra SF, der sidder i Miljøudvalget, er da også slemt skuffet.
”Jeg er ret rystet over dagens afstemning. Det er et klart nederlag for EU’s ønske om at fremstå som en solidarisk aktør i verden,” siger hun i en pressemeddelelse.
Hun så sig dog nødsaget til at stemme for forslaget.
“Alligevel stemte vi Grønne for resolutionen mens knap halvdelen af parlamentet prøvede at gøre den endnu mere natur- og menneskefjendsk”, beretter hun.
Krav om mere klimavenlige biobrændstoffer
Britta Thomsen, der har været Socialdemokraternes chefforhandler på området, er til gengæld meget glad for resultatet af onsdagens afstemning.
Hun havde håber på et lidt lavere loft for de fødevarebaserede biobrændstoffer, men har ikke noget problem med de 6 % i det endelige udfald.
“Det vælter ikke noget. Jeg er glad for, at vi har fået direktivet på plads”, siger hun til U-landsnyt.dk.
Glæden stammer mere fra det krav, der er kommet om at inkludere avancerede biobrændstoffer, der er lavet af rest- og affaldsprodukter – også kaldet 2. generations biobrændstof.
“Jeg fik min mærkesag om 2. generations biobrændstoffer igennem. Jeg har hele tiden været fokuseret på, at vi får gang i de avancerede biobrændstoffer”, forklarer hun, og tilføjer:
“Det er det, vi skal leve af i fremtiden. Det skaber arbejdspladser i Danmark”.
CO2-regnskab for biobrændstof skal revurderes fra 2020
Et andet resultat af afstemningen er, at de såkaldte indirekte effekter af fødevarebaserede biobrændstoffer skal med i beregningerne af CO2-udledningerne – men det bliver først fra 2020.
Det er et krav, at biobrændstoffer skal udlede betydeligt mindre CO2 end fossile brændstoffer, men hvis man regner ændringer i jordanvendelse med, er der mange, der mener, at fødevarebaserede biobrændstoffer udleder mere CO2 end fossilt brændstof.
Det skyldes, at man for at dyrke afgrøder til biobrændstoffer inddrager noget af den landbrugsjord, der ellers ville blive anvendt til fødevareproduktion. Dermed må man inddrage yderligere jord til fødevareproduktion.
Den samlede mængde landbrugsjord bliver dermed større, og det kan eksempelvis foregå ved at rydde skov.
Denne faktor – kaldet ILUC (Indirect land Use Change) – skal altså regnes med fra 2020, når man vurderer reduceringen af biobændstoffernes CO2-udledninger i forhold til de fossile brændstoffer.
Dette var trods alt et lille lyspunkt for Margrethe Auken efter afstemningen.
“Tænk at vi skal glæde os over en temmelig sølle rapport, men i det mindste indfører den de såkaldte ILUC faktorer i 2020-målene så vi har mulighed for at udelukke de typer biodiesel som direkte skader klimaet,” udtaler hun.
Venstre ville have haft højere loft
Jens Rohde er muligvis også skuffet over afstemningen onsdag, men det er fra et andet perspektiv. I juni måned udtalte han til Altinget, at han ønskede et loft på 7,5 %.
U-landsnyt.dk forsøgte at få en kommentar op til afstemningen, men henvendelsen blev ikke besvaret. Han har tidligere sagt, at det høje loft skulle beskytte virksomhedernes investeringer.
Det mener Mellemfolkeligt Samvirke er et stort svigt over for verdens fattige.
”Den sandsynlige konsekvens af Jens Rohdes og de andre uambitiøse europarlamentarikeres beslutning er, at jordtyveri og jagten på jord i Afrika vil forsætte for at dække vores efterspørgsel på madbenzin. Dermed vælger de at tage skyklapper på og løbe fra deres globale ansvar”, erklærer Helle Munk Ravnborg.
