For hver dollar der anvendes til uddannelse af piger, får man en CO2-reduktion, der er fem gange større, end hvis man investerer i energieffektivitet. Dette var en af de overraskende konklusioner på et seminar som blev afholdt af Nordisk Ministerråd ved FN’s Kommission for Bæredygtig Udvikling (CSD19) den 12. maj. Det skriver Nordisk Ministerråd i en pressemeddelelse.
En seminar, som blev afholdt den 12. maj af Nordisk Ministerråd (NMR) og det finske formandskab i 2011 i forbindelse med FN’s møder om bæredygtig udvikling, rettede blikket fremad mod Rio+20-konferencen næste år og diskuterede betydningen af bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion i en grøn økonomi.
Diskussionen fokuserede dog i lige så høj grad på kvinders rolle i økonomien og vigtigheden af at engagere civilsamfundet og borgerne i at skabe en bæredygtig fremtid.
– En grøn økonomi handler ikke kun om markedet og om at tjene penge på grønne løsninger. Den handler om at forandre vores adfærd og etablere en bæredygtig struktur for forbrug og produktion, udtrykte den danske miljøminister Karen Ellemann i sin tale til de mere end 100 FN-delegerede som deltog i seminaret.
Vigtigheden af at engagere civilsamfundet blev også fremhævet af Ashok Khosla, en veteran inden for bæredygtig udvikling og tidligere direktør for FN’s Miljøprogram (UNEP). Han roste de nordiske lande for deres støtte til græsrodsbevægelserne på vejen mod en bæredygtig verden.
Han understregede dog behovet for at fokusere endnu mere specifikt på empowerment af kvinder.
– Udgiften ved at spare 1 ton CO2 er 25-50 USD hvis man gør det ved at øge energieffektiviteten. Ved at investere 5 til 10 dollars i uddannelsen af piger, får du det samme resultat, sagde Khosla.
Han citerede også et norsk finansieret projekt i Indien, som viser en tydelig korrelation mellem uddannelse og befolkningsplanlægning – et emne som han anser for at være afgørende for planetens overlevelse, hvis vi skal være i stand til at tilfredsstille behovet hos en voksende befolkning uden at udpine alle ressourcer.
– I løbet af en periode på tyve år har de kvinder som fik en uddannelse og et job i gennemsnit fået to børn. Deres kusiner, som ikke havde adgang til disse privilegier, fik i gennemsnit over tyve børn i den samme periode, sagde Ashok.
