Louvre med islamisk kunst

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Lørdag slog et af de største og mest berømte museer dørene op for en ny fløj kun med islamisk kunst. Faciliteterne har kostet ca. 750 millioner kr. og huser en af verdens fornemste samlinger.

Omkring 18.000 dyrebare genstande fra det syvende til det 19. århundrede, fordelt på mere end 3.000 kvadratmeter og to etager.

Det er de enorme forhold, der mødte de besøgende i lørdags, da parisiske Louvre åbnede sin nye fløj for islamisk kunst.

Fløjen er tegnet af arkitekterne Mario Bellini og Rudy Ricciotti og ligger i et af museets gårdrum.

Museet skriver i en pressemeddelelse, at den nye udvidelse er den største af slagsen, siden den kinsesiske arkitekt I. M. Pei tilbage i 1984 tilføjede den nu berømte pyramide til det tidligere kongelige slot.

Ligesom den danske lillebror Davids Samling dækker afdelingen den islamiske verden fra Spanien til Indien. Og ifølge museet er det første gang en række af værkerne præsenteres for offentligheden.

Skulle man alligevel fremhæve én enkelt genstand er det fristende at nævne et lille uanseligt dokument – som ikke desto mindre er det ældst bevarede kærlighedsbrev fra den islamiske verden.