Det kan nogle gange virke svært at se, hvad der kan regnes som officiel udviklingsbistand, og hvad der ikke kan. Men der er faktisk ret strenge regler på området. For eksempel må et land godt medregne udgifter til at huse flygtninge i det første år, hvor flygtningene opholder sig i landet. Det gør vi eksempelvis i Danmark, og det gør de også i Storbritannien, selvom mange mener, at det er en form for misbrug af midler, der burde gå til at afhjælpe fattigdom ude i verden.
Men ét er at gå lige til grænsen af det, der er tilladt – noget andet er at gå over grænsen. Og det ser ud til, at regeringen i London gør det sidste efter en ny lov om illegal migration, The Illegal Migration Act, blev vedtaget i juni.
Den nye lov forbyder folk, som er kommet illegalt ind i landet, at søge asyl, og den foreskriver, at de bliver tilbageholdt og hurtigt sendt til deres hjemland eller et sikkert tredjeland.
Loven har fået hårde ord med på vejen fra to af FN’s topfolk, højkommissær for menneskerettigheder, Volker Türk, og flygtningehøjkommissær Filippo Grandi, som i en fælles udtalelse blandt andet siger:
”Loven om ulovlig migration, som nu er blevet vedtaget af parlamentet i Det Forenede Kongerige, er i strid med landets forpligtelser i henhold til international menneskerettigheds- og flygtningelovgivning og vil have dybtgående konsekvenser for mennesker med behov for international beskyttelse.”
Den skaber problemer i forhold til organisationen OECD, som er den, der afgør, hvad der må tælles med som officiel udviklingsbistand, og hvad der ikke må.
For ifølge mediet Devex mener OECD, at Storbritannien med den nye lov muligvis ikke længere kan indrapportere store dele af sine udgifter til flygtninge i UK som udviklingsbistand.
En talsperson for OECD understreger dog overfor mediet, at organisationen først skal kigge nærmere på den nye britiske lov, før den vil komme med en klar udmelding.
Splid i regeringen
Ifølge Devex har OECDs melding skabt skabt splid i den britiske regering, splid om, hvilket ministerium, der skal tage sig af udgifterne.
Udviklingsbistanden forvaltes af landets udenrigsministerium, og herfra lyder det angiveligt, at man ikke vil betale, hvis ikke pengene kan medregnes som officiel udviklingsbistand.
Fra indenrigsministeriet, lyder det, at der overhovedet ikke er budget til at dække de store udgifter, og fra finansministeriet lyder det, at indenrigsministeriet ikke får flere penge.
I 2021 brugte landet 1,1 milliard pund på at betale udgifter i forbindelse med flygtninge, som opholdt sig i landet. Det steg til 3,7 milliarder pund i 2022.
For at finde de mange penge skar udenrigsministeriet 16,4 procent på den bilaterale bistand, altså den del af udviklingsbistanden, som bliver brugt i de fattige lande. Indtil videre er det planen, at der skal skæres yderligere 16 procent i budgettet i 2023-2024, hvilket vil få alvorlige konsekvenser for bistanden til flere af verdens mest udsatte lande og befolkninger. Det fremgår af en redegørelse fra udenrigsministeriet.
Flere britiske hjælpeorganisationer kræver, at indenrigsministeriet tager regningen for at sikre, at de voldsomme beskæringer i den bilaterale bistand ikke bliver endnu større – og fordi det er indenrigsminister Suella Braverman, der har presset på for at få loven vedtaget.
Farvel til topdonor-klubben
I mange år var Storbritannien sammen med blandt andre Danmark med i den lille gruppe af lande, som giver mere end 0,7 procent af landets indkomst – bruttonationalindkomsten (BNI). Men det sluttede indtil videre i 2020, da Boris Johnsons regering sænkede niveauet til 0,5 procent af landets BNI. Det gjorde den blandt andet for at dæmme op for de økonomiske problemer, som var forårsaget af Brexit og corona-pandemien.
For nylig kom det frem, at Danmark nu også ligger under grænsen på 0,7 procent af BNI til udviklingsbistand, men det er en anden historie, som du kan læse her.
Boris Johnson-regeringens beskæringer skabte stor opstandelse helt ind i det konservative parti, ikke mindst fordi det var Johnsons forgænger og partikollega, forhenværende premierminister David Cameron, der havde fået skrevet ind i loven, at landet giver mindst 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand.
Theresa May, som var premierminister mellem Cameron og Johnson, skrev i den forbindelsei et avisindlæg:
”Andre lande lytter til, hvad vi siger – ikke blot på grund af hvem vi er, men på grund af hvad vi gør. Vi har ikke krav på en plads på verdensscenen. Lige meget hvilken retorik vi benytter os af, så er det vores handlinger, der tæller. Så vi bør ikke gøre noget, som signalerer, at vi trækker os tilbage fra vores globale løfter.”
Planen var, lød det fra Boris Johnsons daværende finansminister, at sænke bistanden til 0,5 procent af BNI ”indtil der igen er råd til at hæve den”. Finansministeren hed Rishi Sunak, og han er i dag premierminister.
