Jørgen Olsen
Jørgen Olsen (født 1951) er koordinator i Genvej til Udvikling (GtU), hvis modernetværk er Emmaus International (EI), stiftet af Abbé Pierre.
Olsen har gået i livets skole og kommer tæt på definitionen af en halvstuderet røver. Aktiv i EI siden 1969 – i 2011 valgt til EI’s politiske udvalg, hvor der sidder to afrikanere, to asiater, to latinamerikanere og fire europæere. Genvalgt til udvalget for anden og sidste 4-års periode i september 2015.
I 1978 var Jørgen Olsen med til at stifte GtU med baggrund i sin og medstifternes erfaringer med forskellige organisationer i og uden for Emmaus. GtU samarbejder med en halv snes græsrodsbevægelser i Vestafrika, især Kooperativet i Amataltal (Niger) og Pag-la-Yiri (Burkina Faso), som er den organisation i hele Emmaus International med flest medlemmer, 11.000, hvoraf de 10.000 er kvinder. Samarbejdet omfatter køb og salg af håndværksprodukter og i Amataltal desuden brøndrenoveringer, kvægavl, havebrug og tosproget undervisning (tuaregisk og fransk) for børn og voksne.
”Vi er vel enige om, at lov er lov, og lov skal holdes?” sagde min strenge gymnasierektor. Jeg kan ikke huske anledningen, og jeg kan heller ikke huske den præcise ordlyd af mit svar; men jeg kan huske, at jeg svarede undvigende; for jeg mærkede en instinktiv modvilje mod det kategoriske i udsagnet.
Nogle måneder senere så jeg på gymnasiet en seddel på opslagstavlen med bl.a. disse ord: ”Hvad skal du lave i sommerferien? Ved du hvad en klunserlejr er?”
1. juli 1969 startede jeg i Emmaus-Bevægelsen og har været der siden. Det blev anbefalet at læse bogen ”Abbé Pierre og Klunserne i Paris” af Boris Simon, oversat af Grete Lauritzen, som bragte bevægelsen til Danmark i halvtredserne.
I efterkrigsårene var Abbé Pierre og hans første klunserkammerater ikke blot involveret i genbrug, men også i at bygge huse til nogle af de titusindvis af hjemløse, ofte uden byggetilladelse. Et kapitel med overskriften ”Konflikt med myndighederne” indledes med disse sætninger:
”Det er i strid med loven, at lille Jeanne er født med tag over hovedet. Udenfor i det fri kunne hun komme til verden og dø i overensstemmelse med love og paragraffer. Nu derimod er hun født og vokser op i et lunt hus, som ifølge loven slet ikke burde være bygget.”
I hele bevægelsens historie har der været situationer, hvor Emmaus-samfund rundt om i verden har haft mennesker til at bo og arbejde, som ikke havde nogen tilladelse til at opholde sig i det pågældende land; i nogle tilfælde har de slet ikke haft papirer på sig. Når et menneske banker på i et Emmaus-samfund, spørges det kun ud om fornavn. Ikke mindst under de senere års migrantkrise har Emmaus taget imod mange desperate mennesker på flugt.
Middelhavs-initiativet
I 2018 gik en række italienske organisationer, herunder Emmaus Italien, sammen om at grundlægge Iniziativa Mediterranea = Middelhavs-initiativet. Dette netværk har til formål at reagere på den afvisende stemning mod indvandrere, modvirke risikoen for dødsfald og at fremme oplysning om forholdene i Middelhavet.
I oktober 2018 besluttede Middelhavs-initiativet at søsætte båden Mare Jonio*, som sejler under italiensk flag, og som er udstyret til at overvåge og hjælpe.
Middelhavs-initiativets handlinger er handlinger af civil ulydighed, men også af civil lydighed. Det reagerer ulydigt mod nationalistisk og offentlig fremmedfjendsk diskurs. Det adlyder derimod de forfatningsmæssige og internationale standarder, søens love og menneskerettighederne, herunder forpligtelsen til at redde dem, der er i fare og følge dem til en sikker havn.
Emmaus Italien bidrager bl.a. til arbejdet ved at forsyne Mare Jonio med det nødvendige indsamlede genbrugstøj til de mennesker, der bliver reddet.
Den 18. marts samlede Mare Jonio forkomne 49 migranter op og sejlede dem til nærmeste havn, på øen Lampedusa midt mellem Malta og Tunesien.
Dér befinder skibet med migranter og besætning sig i skrivende stund stadig, mens den italienske indenrigsminister Matteo Salvina fra partiet Lega Nord presser på, for at migranterne bør sejles til Libyen, hvis havne ifølge ham er sikre.
Dette modsiges ikke alene af Middelhavs-initiativet, men også af en unavngiven talsmand for EU-Kommissionen.
Retfærdige love
Efter 20 års arbejde uden struktur besluttede Abbé Pierre og nogle af hans medarbejdere at indkalde til en international generalforsamling. Denne forsamling vedtog den 24. maj 1969 et manifest for bevægelsen, som er forblevet uændret siden. I en af paragrafferne står: ”… Emmaus arbejder i overensstemmelse med …. de retfærdige love i ethvert samfund og enhver nation …”
Der er gode grunde til, at der står ”retfærdige love” og ikke bare ”love”.
* Det Ioniske Hav = den del af Middelhavet, som ligger mellem Italien, Albanien og Grækenland.
