Lykketoft: Betydningen af langsigtet udviklingsbistand står bøjet i neon

lykketoft_unido
Forfatter billede

Lykketoft, der fylder 70 lørdag d. 9. januar, er oprørt over måden man nu forsøger at betale flygtninge-udgifterne.

"Det er jo dyrt og besværligt med alle disse flygtninge, siger man, og så tager man pengene til at forsørge dem fra u-landsbistanden. Så siger man, at nå ja, vi har forsømt nærområderne, så vi sender lidt flere penge til Syrien, men dem tager vi også fra u-landsbistanden", siger han til Information.

"Og det sker, samtidig med at vi sidder på COP21 i Paris og laver en klima-aftale, hvor det står fuldstændig bøjet i neon, at hvis de fattigste lande i denne verden skal have nogen som helst mulighed for at deltage i den omstilling, som klimaudfordringen kræver, skal vi øge vores langsigtede udviklingsbistand”.

“Ikke beskære den eller dræne den ved at bruge pengene til akutte indsatser i vort eget nærområde”.

Han nævner, at "11.-12. april holder vi et stort debatmøde i FN i New York, hvor vi bringer de stærkeste stemmer fra civilsamfundet sammen med erhvervsliv, investorer og regeringer for at drøfte gennemførelsen (af den nye globale dagsorden mod 2030, red.)"

Overfor bladet peger han samtidig på nødvendigheden af “et skift i hele vores måde at producere og forbruge på".