Mødested for Latinos
Igennem mere end 10 år har der i skiftende perioder været en ægte latinamerisk bar i Istedgade. Den synes altid at dukke op igen. Netop på Kulturnatten åbner den igen.
Begrundelsen for genåbningen af baren er, at der simpelthen er behov for et sted at mødes for de mange latinamerikanere, der bor i København. Baren har imidlertid også været mødested for de mange danskere, som interesserer sig for latinamerikansk musik og kultur.
Luna Bar
Viktoriagade 22
København V
Bøger og musik om verden
I Borgergade i det indre København tæt på Kongens Nytorv ligger rejseboghandlen Tranquebar. Den har ligget der i mange år, og her serveres der utrætteligt kultur inspireret af traditioner fra overalt i verden.
På Kulturnatten kan man opleve en række intime koncerter. Den ene med med Flemming Qvist Møller, der som altid er på musikalsk eventyr. En anden med Mais Uma. De blander jazz med brasiliansk musik. Sproget er derfor selvsagt portugisisk, men tanke og tone er også meget nordisk inspireret.
Tranquebar
Borgergade 14
København K