Kommentar af Nils Brøgger Jakobsen
Et af målene med Mellemfolkeligt Samvirkes kampagnearbejde er at skabe debat og opnå politiske resultater, der gør en forskel for verdens fattigste.
Derfor er Mellemfolkeligt Samvirke (MS) glad for, at vores kampagne ’Tour de Future – Stop Madbenzin’ skaber debat, og vi byder kritiske kommentarer som Rasmus Hundsbæks og Pernille Bærendtsens indlæg velkommen – se deres indlæg på
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/08-05-13/biobr-ndstof-ogs-ms-b-r-bygge-p-fakta-og-freml-gge
Det giver os nemlig anledning til at svare debattørerne, der dels spørger, om det egentlige formål med Tour de Future-kampagnen er ’at mobilisere unge i Danmark’, dels ønsker svar på konkrete spørgsmål om dokumentation for kampagnen.
Først og fremmest vil vi gerne slå fast, at engagement af mennesker, også unge mennesker, på tværs af kontinenter ganske rigtigt er et vigtigt element i vores Tour de Future-kampagne.
Gennem en årrække har MS således skærpet kampagneværktøjet, og vi samarbejder med hele den internationale Action Aid føderation, som vi er en del af, om at prioritere kampagner og engagere mennesker på tværs af landegrænser og kontinenter.
Det er en vigtigt del af det lokale, nationale og internationale arbejde for at forbedre livsmulighederne for de fattigste befolkningsgrupper i verden, og vores kampagnearbejde er netop bundet op på de mærkesager, vi arbejder for i Syd.
”Tour de Future – Stop Madbenzin” er et godt eksempel
Kampagnen springer ud af vores nationale og internationale kampagne for bedre jordrettigheder og imod jordtyveri. Det er en strukturel problemstilling med mange nuancer.
Vores hovedfokus er:
1) Jordtyveri (land grabbing), som defineret i Tiranadeklarationen, er et stort og voksende problem i bl.a. Afrika. Jordopkøb i Afrika gennemføres således ofte på en måde, hvor lokalbefolkningens rettigheder overtrædes.
2) De omfattende jordopkøb og jordovertagelser intensiveres pga. en øget efterspørgsel efter førstegenerations biobrændstof; en efterspørgsel, der i vid udstrækning er opstået som følge af politik ført i bl.a. Danmark og EU.
Dokumentationen for denne problemstilling er omfattende. Både International Land Coalition, ActionAid og Oxfam har dokumenteret problemets omfang (læs rapporter her: http://www.ms.dk/tourdefuture/rapporter).
Men også Verdensbanken, IMF, FAO, IFPRI og OECD har påpeget negative konsekvenser og bl.a. anbefalet G20-landene at droppe deres høje mål for tvungen iblanding af biobrændstof i benzin – på grund af konsekvenserne for global fødevaresikkerhed.
Lokalt, nationalt og globalt
Mellemfolkeligt Samvirkes opgave er at påpege, hvilke konsekvenser det har for den fattigste del af befolkningen og sammen med dem at kæmpe for, at deres rettigheder og mulighed for indflydelse respekteres. På lokalt, nationalt og globalt plan.
I landsbyerne i Kisarawe i Tanzania, som er én af de illustrative cases, vi anvender i kampagnen, samarbejder vi fx med befolkningen om at få kompensation og et fremtidigt livsgrundlag, efter at de blev franarret deres jord.
Den givne kompensation er ikke tilstrækkelig, og man kan anfægte fordelingen af kompensationsmidlerne. Men der er trods alt opnået klare resultater af disse bestræbelser.
På nationalt plan i Tanzania arbejder vi for at modernisere lovgivningen, så alle sikres ret til at eje og arve jord, og for en bedre regulering af jordopkøb.
ActionAid Tanzania har også spillet en central rolle forat det i 2010 blev forbudt at lease jord til produktion af biobrændstof. Det har ført til, at mængden af jordovertagelser i Tanzania til produktion af biobrændstof er bremset.
Ikke blot ’gode intentioner’ – men politisk gennemslagskraft
I EU har vi sammen med ActionAid i tre år kørt kampagne med fokus på de negative sociale konsekvenser af, at det nuværende direktiv for vedvarende energi virker som incitament til investeringer i første generations biobrændstof. Bl.a. fordi det forøger det i forvejen store pres på landsbrugsjorden i udviklingslandene.
Vores analyser føder direkte ind i de politiske beslutningsprocesser, og det er lykkedes at få EU-Kommissionen til at påbegynde en revision af sin biobrændstofpolitik, der tegner til at blive mere globalt ansvarlig.
Også i Danmark har vores madbenzinkampagne politiske og strategiske målsætninger. Det er en mulighed for at forstå sammenhængen imellem dansk politik og forbrug og de vilkår, som fattige mennesker i udviklingslandene bydes.
Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) har 22. april som respons på vores kampagne sagt, at ”selvfølgelig skal fødevarerne ikke i tanken”.
Det er en vigtig udmelding, som bør få reel politisk betydning fordi den eksisterende danske biobrændstof politik i meget høj grad baserer sig på madbenzin og kræver et meget stort dyrkningsareal.
Der er altså ikke blot tale om en kampagne med ’gode intentioner’ – men en kampagne med politisk gennemslagskraft i Danmark og EU.
Mellemfolkeligt Samvirke har altid prioriteret det folkelige engagement i udviklingsarbejdet, og med kampagnen giver vi unge i Danmark en anledning til at reflektere over, hvordan de nu og måske senere i livet vil påvirke og forandre verden som globale medborgere.
Elever fra bl.a. Globale Gymnasier har været i Tanzania og set med egne øjne, hvad jordtyveri kan betyde, og hvilke konsekvenser det har for lokalbefolkningen.
De deltager nu i oplysningsarbejde på uddannelsesinstitutioner i Danmark og engagerer andre unge til at deltage i Tour de Future-kampagnen.
Dokumentation
I forhold til debattørernes spørgsmål om kampagnens dokumentation er det vigtigt at understrege, at der findes mange forskellige kilder og beregningsmetoder for overtagelser af jord i udviklingslande.
Vi vælger i vid udstrækning at referere til International Land Coalition, som er en af de største og anerkendte NGO-koalitioner i verden i forhold til jordrettigheder.
International Land Coalition´s rapport fra 2011 dokumenterer, at der på globalt plan er 203 millioner hektar jord, som er blevet overtaget eller har ligget i forhandling om overtagelse i perioden siden år 2000.
En svaghed ved ILCs opgørelse er dog, at den omfatter både allerede gennemførte jordovertagelser og jordovertagelser under forhandling, ligesom ikke alle tal er dobbeltrefererede.
Men der er generelt usikkerhed om præcise tal og data for jordovertagelser i særligt Afrika. Det er et område, hvor der er behov for øget transparens og klarere retningslinjer.
Derfor har MS og Action Aid netop skubbet på for at FAO skulle vedtage de såkaldte Voluntary Guidelines, som definerer retningslinjer for, hvordan handel med jord bør foregå, så man får mere præcise tal og data. Det var således en sejr for MS, da de retningslinier i 2012 blev vedtaget i FAO-regi.
Action Aid har taget initiativ til at undersøge, i hvilken grad europæiske investorer er involveret i jordovertagelser i Afrika syd for Sahara. Det er et metodisk valg, at vi ikke offentliggør databasen over de 98 cases.
Formålet er ikke at hænge de involverede investorer ud. Vi ønsker at påpege problemets omfang. Ligesom i rapporten ’Lay of Land’ (2012), hvor vi gennemgår 25 landes jordlovgivning og påviser, at investorers rettigheder generelt er bedre varetaget end lokalbefolkningens.
Definition af jordtyveri
Debattørerne stiller spørgsmålstegn ved, om der reelt er tale om jordtyveri i Kisarawe.
Vi mener, at Kisarawe er et eksempel på overtagelse af jord, der har resulteret i brud på Tirana-deklarationen, som er MS’ anvendte definition for, hvorvidt der er sket jordtyveri – se
http://www.commercialpressuresonland.org/research-papers/tirana-declaration-declaraci%C3%B3n-de-tirana-d%C3%A9claration-de-tirana
Bruddet består i, at beboerne ikke er blevet retmæssigt inddraget og hørt i processen. Men sagen er kompleks, og der er flere parter, som bærer et ansvar for sagens forløb – korruption blandt lokale ledere og intern politik i Tanzania spiller også en rolle.
Solidaritet
MS arbejder altså i solidaritet med de mennesker, der angribes på deres livsgrundlag. Vi opbygger nationale og internationale kampagner, med det mål at ændre de politikker og den praksis, som er de strukturelle årsager til overgrebene på de fattiges interesser og muligheder.
Sådan en kampagne er ’Tour de Future – Stop Madbenzin’ et eksempel på.
Nils Brøgger Jakobsen er policy- og kampagnechef i Mellemfolkeligt Samvirke.
