Mens den humanitære krise i Venezuela fortsætter ufortrødent, har den politiske krise i landet derimod stået i stampe. Siden Juan Guaidó i juni 2018 erklærede sig som landets legitime politiske leder og parlamentspræsident, har Nicolás Maduros styre afholdt sig fra direkte konfrontationer med ham.
Guaidó, spået af mange som manden der effektivt kunne vælte regimet af pinden, har i den seneste tid oplevet verserende interne stridigheder og korruptionsanklager i egne rækker. Maduros greb om det magtfulde venezuelanske militær og hans alliance med Kina og Rusland, har yderligere ikke vist tegn på sprækker.
Ikke desto mindre har befolkningens og det internationale samfunds støtte til Guaidó været en torn i øjet for regimet. Ved søndagens åbning af parlamentets ordinære samling, hvor der skulle vælges en leder af parlamentet, var Juan Guaidó ikke at finde på talerstolen. Foran parlaments jerngitre, havde militæret spærret adgangen for Guaidó og hans stab. Alt imens flød de sociale medier over med videoer af Guaidó, iklædt blåt jakkesæt og tæt flankeret af soldater i et forsøg på at klatre over den heftigt bevogtede indgang.
Comienza la sesión de la @AsambleaVE en El Nacional. Juan Guaidó, quien será ratificado como presidente, está vestido con un traje distinto al de la mañana. ¿Por qué? Pues gracias al jaleo de más temprano con la Guardia Nacional. #5Ene pic.twitter.com/uG0KnhXPRO
— Víctor Amaya (@victoramaya) January 5, 2020
Holdt sin egen parlamentssamling
Ifølge parlamentets vedtægter for valg af leder, skal den siddende parlamentspræsident åbne samlingen. Dette afholdte ikke parlamentets regeringstro medlemmer i at vælge en ny parlamentspræsident, mens størstedelen af oppositionen blev forhindret adgang. Manøvren førte til umiddelbar fordømmelse fra det Hvide Hus, samt organisationen for amerikanske Stater, OAS.
I protest afholdte oppositionen, fulgt an af Guaidó, en alternativ parlamentssamling hos El Nacional, en venezuelansk nyhedsorganisation. Her fik Guaidó ikke overraskende mandat til fortsættelse af sit embede som parlamentspræsident. På trods af ad hoc lignende tilstande, blev genvalget af Guaidó anerkendt af det amerikanske udenrigsministerium og Lima-Gruppen, en gruppe bestående af lande fra Nord, Mellem og Sydamerika til formål at løse den venezuelanske konflikt, heriblandt Canada, Chile og Colombia.
Mens det politiske kaos fortsætter, udfoldes der ved landets grænser et endnu større drama, hvor hungersnød, mangel på medicin og behandling tvinger den hårdt prøvede befolkning til at forlade landet. Ifølge OAS, er den venezuelanske migrationsstrøm kun antalsmæssigt overgået af den syriske, og udsigterne til nogen deeskalering af krisens omfang står hen i det uvisse.
