Måling: Mange danskere vil skære i udviklingsbistanden

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Et flertal i befolkningen støtter Venstres ønske om at sænke u-landsbistanden med 2,5 milliarder kr. på næste års finanslov, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten torsdag på baggrund af en rundspørge.

I en måling foretaget af Rambøll/Analyse Danmark for Jyllands-Posten siger 54 pct. af de adspurgte, at det er en god ide at sænke u-landsbistanden til 0,7 pct. af bruttonationalindkomsten, som er FN’s målsætning for, hvad landene mindst skal betale i udviklingsbistand. I dag er den danske bistand på 0,83 pct.

Ifølge målingen ønsker 38 pct. af danskerne ikke at beskære u-landsbistanden.

Venstre har foreslået, at de sparede penge skal bruges til skattelettelser og afgiftslempelser for erhvervslivet.

Ud over at give opbakning til oppositionens linje i finanslovsforhandlingerne udstiller målingen et “klassisk dilemma” for Socialdemokraterne, siger valgforsker og professor ved Statskundskab på Aarhus Universitet, Rune Stubager, til avisen:

“Mange af de vælgere, Socialdemokraterne prøver at vinde tilbage fra Venstre og Dansk Folkeparti, støtter tanken om en lavere u-landsbistand. På den måde er bistanden – ligesom udlændingedebatten – et eksempel på de mange problemer, værdipolitikken har givet partiet siden 1990’erne”.

Socialdemokraternes finansordfører, Jesper Petersen, siger, at partiet ingen planer har om at sænke udviklingsbistanden, selv om et flertal blandt vælgerne måtte ønske det.

Han tager i stedet målingen som et udtryk for, at det ikke altid er tydeligt, hvad danskerne selv får ud af u-landsbistanden.