Da Mali i januar 2006 blev valgt til nyt programsamarbejdsland for den danske bistand, blev det præsenteret som et både økonomisk og politisk stabilt land. Det var et mønsterland, som vi kunne støtte uden at få bøvl. Daværende udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) sagde f.eks.:
“Mali har et velfungerende demokrati. Der har været holdt valg, og man er i gang med at decentralisere en række opgaver til det kommunale niveau”.
“Landet har også en meget dynamisk regering med klare og målrettede strategier for, hvordan man vil bekæmpe fattigdommen indenfor FNs 2015 Mål. Regeringen har yderligere lagt vægt på landets vilje til at bekæmpe korruption. Mali har netop udpeget en uafhængig rigsrevisor efter canadisk mønster.”
Læs mere Mali bliver nyt programsamarbejdsland for Danida.
Men som oprøret i landets nordlige del og militærkuppet i 2012 viste, så var stabiliteten og de demokratiske udfoldelser et tyndt lag fernis på et land, hvor mellem 80 og 90 procent af statens budget gik til hovedstaden og hvor utilfredsheden med regeringen var enorm.
Og i forhold til korruptionsbekæmpelsen, som Ulla Tørnæs nævnte, så er der ifølge lokale iagttagere i Mali langt igen.
Den libyske forbindelse
Skønmaleriet af Mali krakelerede for alvor, da militæret tog magten i marts 2012 og en væsentlig årsag til det var Libyens mangeårige leder Muammar Gadaffis fald i efteråret 2011.
I takt med at Gadaffis styre faldt fra hinanden begyndte våben og bevæbnede folk at flyde ud over landets grænser. Hundredevis af maliere, der havde kæmpet som en form for lejesoldater for Gadaffi, vendte tilbage til Mali med deres våben.
I slutningen af 2011 grundlagde de den tuareg-ledede bevægelse Azawad National Liberation Movement (MNLA).
Tuaregerne i det nordlige Mali har – ligesom mange andre befolkningsgrupper uden for landets hovedstad – i årevis beklaget sig over manglende indflydelse på landets ledelse og del i landets ressourcer.
I flere omgange har tuaregerne startet oprør men denne gang var det anderledes, fordi der var erfarne soldater og våben nok involveret. Det tog kun MNLA et par måneder at indtage en stor del af det nordlige Mali.
En anden medvirkende årsag til oprørernes succes var støtte fra fundamentalistiske islamske grupper – hvoraf nogle har forbindelse til Al-Qaeda.
Uro i militæret
MNLAs miltære succes skabte uro i landets militær. Hvorfor gjorde regeringen ikke mere for at bekæmpe oprøret, tænkte mange soldater og officerer.
Tankerne blev omsat til handling og 22. marts marcherede en gruppe unge underofficerer til præsidentpaladset for at protestere.
Situationen eskalerede og præsidenten, Amadou Toumani Toure flygtede. I løbet af natten meddelte en af officerene – kaptajn Amadou Sanogo – at militæret havde taget magten i landet.
Senere forlød det, at kuppet slet ikke var planlagt på forhånd, at det bare var noget der skete.
Fra København reagerede daværende udviklingsminister Christian Friis Bach hurtigt. Allerede den følgende dag blev den del af den danske bistand, der gik til og gennem den maliske stat, suspenderet.
Skuffende resultater
På den danske ambassade i hovedstaden Bamako begyndte personalet at justere bistandsprogrammet i forhold til ordrerne fra København. De danske midler skulle uden om staten og blev i vidt omfang omdirigeret til NGOer og parastatslige organisationer.
Anne Maria Madsen, der er souschef på ambassaden i Bamako fortæller:
”Det var selvfølgelig kuppet, der udløste omlægningen af bistanden. Men det handlede også om, at de resultater vi havde opnået ved at arbejde gennem de statslige strukturer var skuffende.”
”Før kuppet var vi allerede i gang med en intern refleksion om vores bistand og det hjalp os rigtig meget, da vi skulle i gang med omlægningen.”
”Allerede i maj 2010 orienterede vi den daværende styrelse om udviklingen i landeprogrammet. Der skrev vi bl.a., at det var vanskeligt og at vores principper for udviklingsbistand stødte mod et konservativt bureaukrati.”
”Da så kuppet kom, kunne vi vælge mellem bare at suspendere hele skidtet og sidde og vente på at situationen vendte tilbage til normalen eller vi kunne sætte vores medarbejdere til at lave noget fornuftigt.”
Bedre bistand efter kuppet
Resultaterne af den danske bistand blev ifølge Anne Maria Madsen bedre efter omlægningen:
”Et eksempel er vores landbrugssektorprogram, hvor vi f.eks har organiseret værdikæder og lavet små infrastrukturprojekter. Her steg antallet af aktiviteter med 250 procent. Og nogenlunde det samme gjorde sig gældende på privatsektorprogrammet – dog med en lidt mindre stigning.”
”Noget der også har været vigtig er, at f.eks i Mopti-regionen – der er en af de fattigste i Mali og som pludselig har fået en helt anden strategisk betydning med konflikten i nord – har vi været i stand til at lave infrastrukturarbejder selvom alle andre donorer havde suspenderet bistanden. Vi har bygget nogle markeder og på den måde været med til at sikre en masse arbejdspladser i en meget vanskelig periode for landet.”
Wake up call
”Var kuppet og den danske regerings reaktion et wake-up-call for jer?”
”Ja, det var det.” ”Hvad har i lært af det?”
”Jeg tror, vi har lært, at det er enormt vigtigt at holde øje med, hvordan landet udvikler sig, at have et meget bredt netværk på alle mulige niveauer i samfundet. Det er også vigtigt at lytte til dem, der siger det, som vi ikke nødvendigvis gerne vil høre. Og forfølge deres synspunkter og undersøge om der er noget i det de siger og om der er mange, der mener det samme. Det betyder rigtig meget for kvaliteten af den bistand vi laver.”
Anne Maria Madsen mener, at det er helt afgørende at en dansk ambassade og udenrigsministeriet generelt tager sig tid til at sætte sig ind i forholdene i et nyt programsamarbejdsland – og at man tør vente med at sætte alt for mange ting i gang med det samme, på trods af politisk pres hjemmefra.
”Når man åbner i et nyt land, som vi gjorde det i Mali i 2006, er det nok meget naturligt, at der er et politisk pres for at så skal der skal ske noget lige med det samme. Der skal gang i nogle programmer som man kan vise frem og gerne et, hvor vores minister kan dreje på en hane eller et eller andet.”
En helt ren tavle
”Nogle af de kollegaer, der var med til at starte op her i Bamako, har fortalt mig, at de var begejstrede for at være med på det tidspunkt. For nu var der endelig en ren tavle – her var der en mulighed for at gøre alting rigtigt. Det var sådan, man så det.”
Alligevel gik den danske støtte i flere år i stort omfang til den maliske stats institutioner eller gennem staten.
Bistanden støttede dermed et system, der mange steder uden for landet blev hyldet for sit demokrati, men som ifølge forkvinden for landets menneskerettighedskommission Kadidia Sangaré Coulibaly var en hul skal, der hverken havde opposition, intern kritik eller debat.
Læs mere: Regnskabets time for Malis to omstridte eks-ledere.
”For mig siger det noget om, at man skal passe utroligt meget på bare at acceptere guidelines. Vi er nødt til at bruge vores sunde fornuft og vi er nødt til at forstå de lande vi arbejder i og forstå dem dybt ellers kan vi ikke være med til at skabe en positiv forandring,” siger Anne Maria Madsen.
Ineffektiv bistand
Det er ikke blot den danske bistand, der ikke har været optimal. Det gælder mere eller mindre al bistand til Mali i årene op til kuppet. I en analyse fra nyhedsbureauet IRIN hed det i august 2013 bl.a.:
At best, aid to Mali has been ineffective from an economic or institutional development perspective. This enables corruption, undermining the government’s will and ability to raise revenue through productive means or taxation, and insulating it from accountability to the population, according to analysts and observers. At worst, these conditions directly led to the conflict in the north and political crisis in Bamako.
Læs mere: Analyse om Mali: En stor kirkegård for u-landsprojekter.
Analysens pointer støttes af Nene Konaté Traore, der er leder af researchcentret IMRAP, Institute Malien de Recherche Action pour la Paix. Centret står for en omfattende program, der skal bringe fred og forsoning til alle landets afkroge.
I et interview med U-landsnyt.dk sagde hun, at konflikten lige så godt kunne være begyndt et andet sted i landet, fordi mistilliden til staten er stor alle steder uden for Bamako.
“Hvis man skal sige én positiv ting ved krisen, så er det, at stort set alle maliere er blevet aktivt opmærksomme på problemerne ved måden landet bliver ledet på indtil nu,” siger hun.
Dagbladet Politiken fandt tidligere på ugen denne analyse frem igen og brugte den til at konkludere at den danske bistand var endt i de forkerte lommer. Det har dog fået flere til at reagere.
Her i U-landsnyt.dk skrev Janice Førde, der er forkvinde for Kvindernes U-landsudvalg (KULU) bl.a.:
”Dét, IRIN-artiklen peger på, er, at måden hjælpen er ydet på, har fremmet korruptionsproblemerne i landet, men det er altså meget, meget langt fra at påstå, at samtlige kroner, euro og dollars er gået i de forkerte lommer.”
”Desuden siger IRIN intet om dansk bistand specifikt.”
Læs mere http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/11-04-14/dansk-ngo-forkvinde-spildt-artikel-om-mali-bistand – Dansk NGO-forkvinde: Spildt artikel om Mali-bistand
Også handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S), der for nylig har besøgt Mali er uenig. Han siger bl.a. til Ritzau:
”Det er i strid med sandheden at påstå, at der er en halv milliard, der er forsvundet. Det er en fuldstændig udokumenteret påstand.”
”Vi har ikke med de kontrol- og revisionsmekanismer, som vi bruger, når vi arbejder i lande som Mali, kunnet konstatere noget misbrug, eller at penge er blevet brugt til korruption. Det har vi ikke kunnet påvise.”
Det danske engagement i Mali I det kommende år vil den årlige støtte ligge på omkring 175 millioner kroner om året. Danmark genoptog i 2013 budgetstøtten til Mali. Kun Danmark og Frankrig har indtil videre taget dette skridt.
Danmark har også et program for Sahel-området. Det løber fra 2013 til 2017 og dækker primært Mali, Niger og Burkina Faso, som er danske udviklingssamarbejdslande. Det samlede budget for programmet er 125 millioner kroner.
Som en del af FN-styrken MINUSMA har Danmark udsendt et Hercules-transportfly og en gruppe officerer til styrkens hovedkvarter.
