Mand bag redningskrans til den blåfinnede tun

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Dambruger, biolog og cand.scient. Jacob Bregnballe, Kalundborg, fylder 50 onsdag d. 18. april 2012.

Fødselaren var indtil i fjor ejer af Asnæs Fiskeopdræt, som han startede i 1987 efter at have afsluttet sin uddannelse som biolog ved Københavns Universitet.

Jacob Bregnballe har over 30 års erfaring fra akvakultur (kunstigt fiskeopdræt) i ind- og udland. I dag er han salgsdirektør i firmaet AKVA group Denmark A/S med ansvar for salg af landbaserede fiskefarme i bl.a. Mellemøsten og Asien.

Og ikke mindst den udryddelsestruede blåfinnede tun, som findes i de europæiske farvande, herunder Middelhavet og Østatlanten, kan takke ham for en hjælpende hånd midt i overfiskeriet, som EU har været ude af stand til at begrænse effektivt.

Den flotte og elegante rovfisk har været i konstant tilbagegang og nu i fare for helt at uddø. Den forsvandt fra dansk søterritorium (Øresund) i 1960erne.

Bl.a. Jacob Bregnballes system til opdræt af blåfinnet tun (i stedet for at fange dem) blev af amerikanske Time Magazine i 2009 udråbt til verdens næstbedste opfindelse – se meget mere på http://www.aquacircle.org/default.aspx?pageid=231

Kun overgået den amerkanske rumfartsadministraton, NASAs, Ares raket.

Han er gift og har to børn og den runde dag fejres med familie og venner i hjemmet på halvøen Asnæs ved Kalundborg.