Mange år med mission i Tanzania

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Pastor emeritus og tidl. missionær Knud Ochsner, Skæring pr. Århus, fylder 80 torsdag den 18. november 2010.

Fødselaren blev cand.theol. i 1957, hvorefter han og hustruen var missionærer i den lutherske kirke i Tanzania i årene fra 1958 til 1967, udsendt af Det Danske Missionsselskab (DMS).

Ochsner har siden besøgt Tanzania flere gange, sidst i 2005 for at indsamle materiale til bogen “Hånd i Hånd”, der handler om landet, kirken og samarbejdet med DMS, der nu hedder Danmission.

Han har holdt swahili-sproget ved lige ved at arbejde som flygtningetolk.

Han var sognepræst i Hasle i Århus fra 1974 til afgangen i 1999. I hans tidl. sogn bor der mange muslimer og i 1994 indtrådte han i det nyoprettede “islamudvalg”, hvor han stadig virker.

Han har i den forbindelse læst klassisk arabisk på Aarhus Universitet i et år. Privat er Knud Ochsner gift og har 4 børn og 11 børnebørn.