Opmærksomme læsere af Globalnyt har måske lagt mærke til, at Danida gennem de seneste måneder hyppigt har annonceret efter såkaldte ‘vækstrådgivere’.
Baggrunden er en udvidelse af det såkaldte myndighedssamarbejde, som vækstrådgiverne faciliterer. Her bruges danske myndigheders ekspertise i udviklingsarbejdet.
18 lande
Programmet har et tredobbelt formål, siger Jakob Haugaard, sekretariatschef for Udenrigsministeriets myndighedssamarbejde: ”Samarbejdet skal skabe bæredygtig udvikling i ulande, styrke Danmarks politiske relationer og forbedre betingelserne for dansk eksport. Vi kan både gøre noget godt ude i verden og gøre noget godt for Danmark. De to ting er ikke modsætninger.”
Myndighedssamarbejdet begyndte i 2015, blev udvidet i 2017 og igen i begyndelsen af 2019. Haugaard uddyber om de gensidige gevinster ved samarbejdet: ”De danske myndigheder udvikler deres strategi og deres medarbejdere. De lokale myndigheder bliver dygtigere på områder, hvor Danmark kan tilbyde en unik knowhow. Det kunne for eksempel være, hvordan man sætter havvindmøller op og integrerer dem i energinettet. Her har Energistyrelsen nogle af verdens førende eksperter.”
Efter den seneste udvidelse vil samarbejdet omfatte i alt 18 lande, 13 danske myndigheder, og beskæftige 35 vækstrådgivere.
Tre kriterier
Myndighedssamarbejdet foregår blandt andet i Brasilien, Kenya, Tyrkiet og Indien. Det er lande med økonomisk vækst, som normalt ikke forbindes med traditionel ulandsbistand og fattigdomsbekæmpelse. På en række områder har samarbejdslandene dog ineffektive velfærdssystemer, hvor danske myndigheder kan tilbyde noget ekspertviden.
”Vi indleder myndighedssamarbejde ud fra tre kriterier. Der skal selvfølgelig først og fremmest være efterspørgsel på danske kompetencer i ulandet. Derudover bør samarbejdet foregå i sektorer, hvor danske myndigheder har særlige interesser og komparative fordele. Det er også vigtigt, at vi samarbejder med lande, hvor vi har udenrigspolitiske interesser”, siger Jakob Haugaard.
Drikkevand i Sydafrika
Haugaard fremhæver Sydafrika som et eksempel. Landet er en af de største økonomier i Afrika, men dets vandforsyningssystemer er dårligt implementeret. Det hæmmer landets økonomiske udvikling.
Miljøstyrelsen har derfor siden 2015 hjulpet sydafrikanske myndigheder om at effektivisere deres forbrug af grundvand og mindske vandspild.
”Setuppet er egentlig gennemtænkt, men implementeringen halter ude i de sydafrikanske kommuner”, siger Philip Grinder Pedersen, chefkonsulent i Miljøstyrelsen, til Udenrigsministeriets hjemmeside. ”Her kan Danmark bidrage både på det teknologiske plan og med rådgivning.”
Ikke vant til udviklingsarbejde
Det kan være en udfordring at lave udviklingsarbejde med danske myndigheder, der ikke har udvikling som deres ressortområde.
”Vi har førende eksperter indenfor en række velfærdsområder, men de ved jo ikke nødvendigvis, hvordan man laver det samme arbejde i Kenya eller i Kina”, siger Jakob Haugaard. ”Derfor har de brug for kompetencer fra Udenrigsministeriet. Vi bidrager med viden om de lokale kulturer og viden om udvikling.”
Resultater kan ikke måles
Det er desuden en udfordring at vurdere resultaterne af myndighedssamarbejdet, da det er svært at opgøre virkningen af vidensudveksling, både for udviklingslandene og for dansk eksport, oplyser Jakob Haugaard fra Udenrigsministeriet.
”Vi kan ikke måle om der er kommet mere eksport ud af det,” siger han. ”Men det er heller ikke en eksportfremmeordning. Den store efterspørgsel på dansk viden indikerer, at vi har fat i noget rigtigt”, slutter Jakob Haugaard.
