Hovedemnerne ved det indiske valg er arbejdsløsheden, der er på sit højeste niveau i 45 år, samt utilfredse bønder, der efterspørger bedre vilkår for landbruget. Både Premierminister Modi og BJP-partiet samt Kongrespartiet bejler til bønderne i valgkampen.
Ifølge Jens Lerche, associeret professor i udviklingsstudier ved SOAS, University of London, hænger arbejdsløsheden og landbrugets krise uløseligt sammen. Det stigende befolkningstal og den manglende jobskabelse tvinger fattige bønder til at blive i landbrugssektoren trods dårlige vilkår.
1. Hvad er baggrunden for landbrugskrisen i Indien?
”Landbrugskrisen i Indien er ikke en krise i landbruget, men en krise for folk, der bor på landet,” pointerer Jens Lerche, der i mange år har forsket i landbrugsforandringer i Indien, og uddyber, at landbrugene i flere årtier har været meget små.
To-tredjedele af indiske bønder har et landbrug på under én hektar, hvilket svarer til cirka to fodboldbaner, mens en fjerdedel har et landbrug på under to hektar. Det vil sige, at 90% af bønderne har et landbrug på mindre en to hektar. Det er for småt til, at de kan leve af det.
Tidligere støtteordninger til småbønderne bestod primært af statslige investeringer i kunstvanding og støtte til gødning. Disse blev fjernet i 1990’erne efter, at Indien i 1991 indførte neoliberalisme, en ideologi, der er imod statslige indgreb i samfundet og markedsøkonomien.
I dag er der kun ’minimum-support-price’-systemet tilbage, som sikrer bønderne en vis indtægt ved at staten fastsætter priserne på afgrøderne. Systemet betyder, at staten opkøber afgrøderne, hvilket sikrer økonomisk stabilitet og overskud til de større bønder, men det er utilstrækkeligt for at sikre overskud til småbønderne.
Derudover ligger nogle landbrugsområder langt fra adgang til vand, hvilket øger krisen for de bønder, der ikke har råd til at investere i kunstvanding.
2. Hvad er de største problemer i Indiens landbrugssektor i dag?
Ifølge Jens Lerche er størrelsen på landbrugene et af de største problemer for landbrugssektoren.
”Enhver regering vil forsøge at få bønderne til at leve af deres landbrug, men når de er så små, som det er tilfældet i Indien, så bliver staten nødt til at en spytte en masse penge i landbruget,” siger Lerche og tilføjer, at selv hvis regeringen hævede minimumspriserne, så ville det ikke hjælpe småbønderne, fordi problemet helt basalt er størrelsen på det areal, de dyrker.
Problemet med de ekstremt små landbrug skal ifølge Jens Lerche findes et andet sted i samfundet.
”Der har ikke været jobs nok uden for landbruget til, at man kan have større landbrug, fordi der er ingen bønder, der vil forlade landbruget, hvis ikke der er gode jobs uden for sektoren,” siger han og tilføjer:
”Hvis der havde været rigtig stor jobvækst uden for landbruget, så vil der sikkert være nogle småbønder, der vil forlade deres jord, men det gør de ikke. De beholder deres jord og arbejder ved siden af”.
Ifølge Jens Lerche henter 50% af småbønder med under én hektar jord størstedelen af deres indkomst uden for landbruget gennem andre dårligt betalte jobs. Det betyder, at flertallet af folk på landet lever på et eksistensminimum.
3. Hvad har den indiske regering gjort for at støtte landbruget?
Den nuværende regering med Narendra Modi i spidsen har, ifølge Jens Lerche, forsøgt at skabe bedre vilkår for, at privat kapital kan investere i landbrugssektoren ved at fjerne krykkerne under landbruget.
Det betyder, at næsten alle store tilskud til kunstgødning og såsæd er skåret væk. Dertil er det blevet sværere for småbønder at låne penge i bankerne. Målet er, at landbruget skal være rentabelt for at kunne låne penge, og det har ført til en stigning i privat pengeudlåning med meget høje renter. Derudover har Modi-regeringen fjernet statslige investeringer til kunstvandingsanlæg, hvorfor det nu er overladt til private virksomheder. Men private virksomheder er ikke interesseret i småbøndernes landbrug, fordi det ikke er rentabelt for dem.
”Det betyder, at der er bønder, der klarer det rigtig flot, og rigtig mange småbønder, som ikke klarer det så godt,” siger Jens Lerche og fortsætter:
”Hvis man er på udkig efter en landbrugspolitik i Indien, der støtter småbønder, så er den der ikke”.
Modi har dog indført en støtteordning, der sikrer småbønder cirka 570 danske kroner om året. Ordningen bliver kun givet til de bønder, der har lav produktivitet, fordi de ikke har råd til selv at investere i deres landbrug for at sikre bedre vilkår og større udbytte.
De dårlige vilkår i landbruget har ikke kun ramt småbønderne, også de større bønder er ramt af faldende profitabilitet. Det har skabt utilfredshed blandt alle landmænd, hvilket har ført til store demonstrationer mod Modi og hans regering i både Mumbai og New Delhi.
4. Kan problemerne i landbruget løses?
”Man kan godt rette op på problemerne i landbruget, men man kan ikke sikre, at småbønderne kan leve af deres landbrug,” lyder det fra Jens Lerche.
Han uddyber, at en løsning kan være for staten at øge opkøbspriserne på landbrugsvarerne, men det vil stadig ikke føre til økonomisk overskud hos småbønderne. Det kræver simpelthen større landbrug.
Derudover vil en anden løsning være, at staten investerer i landbruget gennem kunstvanding og forædling af kortsorter, som er gode til de små landbrug, der ikke har adgang til kunstvanding.
Men der skal endnu mere til at løse krisen, mener Jens Lerche.
”Så længe Indien ikke har en jobskabelsespolitik, får man ikke en vækst uden for landbruget, som kan opsuge folk fra landet og føre til, at bønderne kan få større landbrug,” siger han og tilføjer, at det kræver flere jobs og mere kvalificeret arbejdskraft.
Da Modi blev valgt i 2014 var hans slogan at skabe 10 millioner nye jobs om året, men de seneste tal viser, at gennemsnittet ligger på mellem 1-1,5 million jobs.
5. Hvad lover partierne at gøre for landbruget i valgkampen?
Modis største valgløfte til bønderne er, at fordoble bøndernes indkomst inden 2022. Ifølge Jens Lerche er der intet, der tyder på, at det er muligt.
Derudover har Kongrespartiet lover at opgive at inddrive gæld fra dybt forgældede landmænd. Dernæst vil de sikre, at bønder, der ikke kan betale deres gæld ikke bliver retsforfulgt, men kritiske stemmer hævder, at det vil sende et forkert signal, fordi det potentielt kan opfordre bønderne til at misligholde deres gæld. Derudover er et andet spørgsmål, om de bønder, der har brug for den økonomiske håndsrækning overhovedet vil få den.
Kongrespartiet vil desuden optimere det landbrugsstøtteprogram, som partiet indførte for 15 år siden. Programmet sikrer, at fattige på landet, som ikke har noget at leve af, kan få 100 dages betalt arbejde – det vil Kongrespartiet hæve til 150 dages betalt arbejde.