Splittelse mellem maoisterne og den øvrige regering har ført til endnu en udskydelse af valget i Nepal. Årsagen er formentlig maoisternes frygt for vælgernes dom
Af Anne Mette Nordfalk,
informationsmedarbejder for Mellemfolkeligt Samvirke i Nepal.
Efter 12 års borgerkrig har nepaleserne det seneste års tid haft freden inden for rækkevidde. Men den positive udvikling, som af internationale iagttagere er blev døbt verdens hurtigste fredsproces, er nu sat under kraftigt pres.
Maoisterne trådte for en måned ud af den overgangsregering, som de har været en del af de seneste 6 måneder, og annoncerede, at partiet ikke vil vende tilbage, medmindre regeringens øvrige 7 partier accepterer en demokratisering af valgsystemet og udråber Nepal til republik inden valget til den grundlovgivende forsamling.
Siden har regeringspartierne og maoisterne været i intense forhandlinger, men da premierminister Girija Prasad Koirala fortsat nægter at efterkomme maoisternes krav, og da alle er klar over, at et valg uden maoisterne ikke giver mening, er det nedslående resultat, at valget udskydes.
I den seneste måned har der været mange spekulationer om maoisternes motiver for at boykotte det valg, der har været deres erklærede mål gennem hele borgerkrigen.
Indtil for en måned siden var alle partier inklusive maoisterne enige om, at republikken skulle erklæres af den grundlovgivende forsamling, når denne træder sammen første gang efter valget. Så maoisternes nye standpunkt ses af mange som en undskyldning, mens den egentlige grund er angst for at modtage vælgernes dom.
Maoisterne har skuffet
Et af maoisternes store problemer siden fredsslutningen sidste efterår har været transformationen fra protestbevægelse til politisk parti.
Mange anerkender, at det især er maoisterne, som har sat de fattige og marginaliseredes sag på dagsordenen, men partiet har ikke været i stand til at bruge denne goodwill til at befæste sin popularitet.
I stedet er maoisterne fortsat med tidligere tiders vold og intimidering af politiske modstandere og andre, der kommer i vejen for dem, heriblandt dagspressen. Og det har vagt skuffelse og modvilje i store dele af befolkningen.
Ifølge meningsmålingerne stod maoisterne til at få mellem 10 og 15 procent af stemmerne ved grundlovsvalget, hvilket ikke er nok til at opretholde deres nuværende position, hvor de besætter 1/4 af parlamentets sæder. Så maoisterne har god grund til at frygte vælgerne. Spørgsmålet er nu, om en udsættelse af valget ikke blot vil formindske maoisternes popularitet yderligere.
En anden årsag til maoisternes seneste modvilje mod grundlovsvalget er sandsynligvis interne stridigheder.
F.eks. sidder omkring 15.000 maoistiske soldater i øjeblikket i FN-overvågede lejre og venter på, at der træffes beslutninger om deres fremtid, og de har efter sigende svært ved at se, hvordan ledelsens beslutning om at gå ind i mainstream-politik har gavnet dem.
Dette har angiveligt givet mere radikale dele af partiet vind i sejlene og været med til at presse ledelsen ud i den seneste tids drastiske udmeldinger.
“En af de alvorligste farer for fredsprocessen er, at det maoistiske parti opløses i små, fanatiske fraktioner. De må for enhver pris forblive samlet”, advarer Kunda Dixit, chefredaktør for ugeavisen Nepali Times.
Lavlandet i oprør
Situationen i Nepals lavland er endnu et område, hvor fredsprocessens skrøbelighed er blevet tydeliggjort i den seneste måneds tid.
Lavlandets største befolkningsgruppe, de såkaldte madhesier, der udgør op mod halvdelen af Nepals befolkning, har det seneste halve år gennem strejker, vold og demonstrationer protesteret over social en taktik, som de angiveligt har lært af maoisterne.
Urolighederne sætter et alvorligt spørgsmålstegn ved, om regeringen er i stand til at sikre frie og retfærdige valg i regionen. Chefredaktør Kunda Dixits anbefaling til politikerne er at gøre, hvad de kan, for at indlemme lavlandets politiske stemmer i deres rækker og give dem reel indflydelse.
Selv om det ser sort ud nu, skal man ikke glemme, at Nepal alt i alt er kommet langt siden den ubarmhjertige borgerkrig og kongens elendige regering af landet, skriver Nepali Times og opremser en række lyspunkter.
Blandt dem er tegn på, at partierne har lært større ansvarlighed, at der nu vil blive mere plads til fredelige formuleringer af lavlandets problemer, og at situationen som helhed ikke er ude af kontrol.
Anne Mette Nordfalk har tidl. været informationsmedarbejder for MS i Danmark, underviser i Kommunikation på Handelshøjskolen i København, freelance-skribent og webredaktør på DR Dokumentar. Hun er cand.com. fra Internationale Udviklingsstudier og Kommunikation på Roskilde Universitetscenter (RUC).
Uddrag af artikel bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten tirsdag d. 16. oktober 2007
Kilde: Mellemfolkeligt Samvirkes elektroniske nyhedsbrev nr. 6/07, udsendt tirsdag
