Af udenrigsministrene Per Stig Møller (Danmark), Jan Petersen (Norge), Erkki Tuomioja (Finland), Laila Freivalds (Sverige) og David Oddsson (Island). Bragt onsdag den 22. juni i Berlingske Tidende, Dagbladet (Norge), Helsingin Sanomat (Finland), Svenska Dagbladet og Morgunbladid (Island).
EFTER ÅRS lidelser har irakerne nu en historisk mulighed for at demokratisere og genopbygge deres land. Men der kræves et dybt og langvarigt internationalt engagement for at give irakerne mulighed for at skabe et demokratisk og velstående Irak. Fra nordisk side vil vi øge vores støtte.
Onsdagens internationale konference i Bruxelles, der har deltagelse af mere end 80 lande og organisationer, herunder FN og EU, er en chance for at det internationale samfund kan manifestere sin enige støtte til den politiske proces og økonomiske genopbygning af Irak.
Som symbol på denne enighed skriver vi 5 nordiske udenrigsministre denne fælles artikel.
I juni 2004 stillede FNs Sikkerhedsråd sig enstemmigt bag resolution 1546 som bød slutningen på besættelsen velkommen, bekræftede genetableringen af irakisk suverænitet og tegnede linjerne for demokratiseringsprocessen. Resolutionen var et bevis på, at det internationale samfund havde bestemt sig for at rette blikket fremad.
Det er godt, at FN har fået en ledende rolle i støtten til Irak. Dette er også vigtigt, når vi nu styrker vores eget engagement. Irak har det seneste år gjort store demokratiske fremskridt. Fremgangsrige irakiske valg til parlamentet er blevet gennemført, en overgangsregering er installeret og arbejdet med at skrive en ny forfatning påbegyndt.
For at styrke demokratiet i Irak er det vigtigt, at det lykkes Irak at holde folkeafstemningen om den nye forfatning i oktober som planlagt, og at parlamentsvalget holdes i december 2005.
Lige så vigtigt for demokratiet og arbejdet med en ny irakisk forfatning er det, at samtlige grupper i Irak, uafhængig af etnisk oprindelse, køn og religion gives mulighed for at deltage i de politiske processer.
Desværre hæmmes Iraks vej fremad af den ekstremt svære sikkerhedssituation.
Terrorkræfterne, som nu vender sig mod demokratiseringsprocessen, er en broget skare bestående af alt fra almindelige kriminelle til militante nationalister og Saddam Hussein-sympatisører til religiøst motiverede grupper, en del med udenlandsk oprindelse.
Uanset hvad de drives af, bidrager deres handlinger til at forhindre demokratiseringsprocessen. Hverken det irakiske folk eller det internationale samfund må lade sig påvirke af terrorattentater i arbejdet med at bygge et demokratisk og moderne Irak.
For at styrke Iraks egen mulighed for at garantere sikkerheden i landet er øget uddannelse indenfor det irakiske retsvæsen og af irakisk politi og militær afgørende.
Samtlige nordiske lande bidrager til dette på forskellige måder. Dermed bliver den irakiske regering i stand til at beskytte sin egen befolkning mod terror og lovløshed, samtidig med at dette gøres med respekt for menneskerettighederne.
Forbedret sikkerhed i Irak er en forudsætning for Iraks udvikling og for at det internationale samfunds anstrengelser for at støtte genopbygningen skal lykkes til fulde.
Det regionale aspekt er vigtig for en stabil genopbygning af Irak. Et demokratisk Irak er i alle nabolandenes interesse, og det nye Irak bidrager til stabiliteten i området.
Vores nordiske region er et eksempel på, hvor gode naboskabsforhold kan lede til velstand og holdbar udvikling. Irak har forudsætninger for at udvikle sine medborgeres velstand.
Irakernes egne visioner og prioriteter skal være udgangspunktet i genopbygningsarbejdet.
Meget mangler endnu at gøres og mange reformer venter forude. Vanddistribution, veje og elektricitet må genopbygges. Der må satses på uddannelse, arbejdspladser og omsorg. En retfærdig og transparent retsstat må etableres.
God styring af samfundet og myndigheder, som kan stilles til ansvar for sine medborgere, udgør kernen i et demokratisk samfund. Men demokratiet har aldrig haft en chance for at slå rod i Irak. At lykkes med dette er ikke en let opgave, og vores støtte behøves.
Irakerne har nu en historisk chance til at opbygge et frit, demokratisk og sammenhængende Irak.
Det irakiske folk har lidt nok de seneste 20 år – under krigen med Iran, under tung undertrykkelse under Saddam Hussein, under svær fattigdom, og nu under en meget vanskelig sikkerhedssituation.
Det er på høje tid at irakerne får lov til at leve i fred og sikkerhed med menneskerettigheder og uden fattigdom og undertrykkelse. Irak må indtage sin plads i det internationale samfund.
Det kommer til at kræve tålmodighed og store ressourcer for at et sådant Irak skal kunne vokse frem. Alle aktører – nationale og internationale – må tage deres ansvar. Omverdenen og regionen har ikke råd til, at det mislykkes.
De nordiske regeringer bidrager allerede aktivt til sikkerheden og genopbygningen af Irak, og vi er parate til at fortsætte vores engagement.
Kilde: www.um.dk
