To markante NGO-ledere anholdt i Zimbabwe

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Politiet i Victoria Falls har arresteret forkvinde Dadirai Chikwengo og direktøren Cephas Zinhumwe i NANGO, som er en paraplyorganisation for NGO’er i Zimbabwe og en af de centrale organisationer i Mellemfolkeligt Samvirkes strategiske arbejde i Zimbabwe. De to blev anholdt søndag efter en ”Summer Scool” for en række NGO-direktører, oplyser MS tirsdag.

– Anholdelserne er et stærkt tilbageslag for de demokratiske kræfter i Zimbabwe. Det er forfærdeligt og uacceptabelt, at Mugabes folk igen bruger frygt og intimidering for at lukke munden på dem, som ønsker en folkelig opbakning til en forfatningsændring. Vores partnere i NANGO bliver brugt i den interne magtkamp, der foregår i samlingsregeringen, og det vil vi ikke acceptere, siger Frans Mikael Jansen, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke.

I følge oplysninger fra politiet i Victoria Falls er de to sigtet under POSA (Public Order and Security Act) for at holde et møde, som politiet opfatter for politisk. De to er i politiets varetægt. Mellemfolkeligt Samvirkes landechef i Zimbabwe har været i kontakt med Dadirai Chikwengo i fængslet.

Direktøren for Zimbabwe Lawyers for Human Rights, Irene Petras, var også med ved Summer Scool-mødet, og hun repræsenterer de to.

Sommerskolen er en årligt tilbagevendende begivenhed organiseret af the National Association of Non-Governmental Organisations (NANGO), som samler direktørerne fra NGOer i Zimbabwe med den hensigt, at de kan reflektere over deres arbejde, diskutere vejen frem som civilsamfund og forberede udtalelser angående Zimbabwes udvikling blandt andet.

Politianklagerne imod de to anholdte hænger sammen med en udtalelse, direktørerne har forfattet, hvor de anmoder om at SADC (the Southern African Development Community) og AU (den Afrikanske Union) griber ind for at sikre at the Global Political Agreement (GPA) bliver fuldt implementeret. SADC og AU er garanterne for aftalen.

Anholdelsen kommer lige i hælene på en række nyhedsartikler og ledere i de statskontrollerede medier, som angriber NGOerne og åbent stempler dem som Vestens og MDCs forlængede arm med det formål at få et regimeskifte.

NGO-ledere og andre medlemmer af civilsamfundet har sagt, at anholdelserne er af en ubehagelig karakter og designet til at afskrække civilsamfundets medlemmer fra at fortsætte deres arbejde, som bl.a. inkluderer kampen for demokratisering og den fulde implementering af GPA.

Mellemfolkeligt Samvirke forsøger ad forskellige kanaler at skabe opmærksomhed om sagen, for at få de to frigivet. Indtil videre får de bl.a. assistance fra MS i Zimbabwe og den anerkendte organisation Zimbabwe Lawyers for Human Rights.