Martin Lidegaard runder de 50

Martin Lidegaard


Foto: Steen Brogaard / Folketinget
Forfatter billede

Fødselaren voksede op på Krogerup Højskole i Nordsjælland, hvor faderen, forfatteren Mads Lidegaard (1925-2006), var lærer, og den u-landsinteresserede journalist Else Lidegaard (83) hans mor.

Han er bror til dagbladet Politikens tidl. chefredaktør, diplomaten og historikeren Bo Lidegaard samt professor, dr.med. Øjvind Lidegaard.

Han blev i 1985 samfundssproglig student fra Helsingør Amtsgymnasium, studerede fra 1987 på Roskilde Universitetscenter og blev i 1993 cand.comm.

Hans internationalt rettede virke omfatter ansættelse på Dansk Røde Kors´ asylcenter 1986-87 og freelancekonsulent for Arbejderbevægelsens Internationale Forum 1992-93. 

Fra 1996 til 2001 var han informationschef og vicegeneralsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke og formand for det grønne netværk af miljø-, og udviklingsorganisationer i Danmark, 92-gruppen. Her havde han ansvar for bl.a. politikformulering på nationalt, europæisk og internationalt niveau, presse, medlemsforening, oplysningsarbejde og Mellemfolkeligt Samvirkes hjemmeside.

I 2008 var Martin Lidegaard kommunikationsrådgiver hos RelationsPeople og medstifter af CONCITO og fra 1. september samme år arbejdende formand for CONCITO. Han trak sig fra alle tillidsposter i Det Radikale Venstre og genopstillede ikke til Folketinget, da CONCITO er uafhængig af kommercielle og partipolitiske interesser.

Politisk karriere

Martin Lidegaard indledte sin politiske karriere som Det Radikale Venstres spidskandidat i Vestre Storkreds fra 2000 og  blev valgt ind i Folketinget ved valget i november 2001. 

De Radikale benytter normalt sideordnet opstilling af kandidaterne, der betyder at partiets mandater tildeles kandidaterne efter antal personlige stemmer. Men ved en fejl kom partikontoret til at meddele, at kandidaterne i Københavns Vestre Storkreds opstillede kredsvis, hvilket indebærer at stemmer på partiet tildeles den første kandidat på listen, hvorfor rækkefølgen på kandidatlisten er afgørende.

Det betød, at Martin Lidegaard med 517 personlige stemmer vandt over Charlotte Fischer, der fik 955. Charlotte Fischer forsøgte med et resolutionsforslag til de Radikales hovedbestyrelse i København at få Lidegaard til overlade mandatet til hende. Forslaget faldt med 25 stemmer mod 24. 

I Folketinget blev Lidegaard energiordfører, trafikordfører og fødevareordfører. Han var pennefører og tovholder på det radikale udspil Det kreative Danmark.

Martin Lidegaard skiftede efterfølgende til Roskilde-kredsen, hvor han blev genvalgt ved valget i januar 2005 og blev klimaordfører, miljøordfører, energiordfører, socialordfører, trafikordfører, formand for den radikale folketingsgruppes strategiske udvalg og medlem af gruppeledelsen.

Han blev til gengæld ikke genvalgt til Folketinget i 2007, da Simon Emil Ammitzbøll vandt kredsens mandat.

Det betød et farvel til dansk politik – troede man

Sådan gik det ikke. Selv om han ikke længere var folketingsmedlem, blev han hentet ind i Helle Thorning-Schmidts første regering i 2011

Det største resultat i det første år af hans ministerperiode var vedtagelsen af det bredeste, grønneste og længstvarende energiforlig i Danmark nogensinde. Bag forliget stod regeringspartierne (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Konservative. Forliget var samtidig det første store, brede politiske forlig, som Regeringen Helle Thorning-Schmidt fik vedtaget.

Ifølge de beregninger, der lå bag forliget, var det forventningen at Danmarks CO2-udledning i 2020 ville være 34 procent mindre end i 1990. Energiforbruget ville være faldet med 12 procent i 2020 i forhold til 2006. 

Lidegaards andet store resultat var vedtagelsen af det såkaldte energieffektiviseringsdirektiv i juni 2012. Vedtagelsen betyder, at EU når mere end 17 procent energibesparelser i 2020.  

I 2012 kom Martin Lidegaard kraftigt i modvind, da han efter at have garanteret såvel overfor aviser som på TV og på egen Facebook profil, at "Vi laver selvfølgelig ikke regler om med tilbagevirkende kraft. Folk skal kunne stole på deres investeringer", hvorefter han alligevel foreslog solcellerordningen ændret.

Ordningen straffede de folk, der havde investeret i 2012 på basis af ministerens ord ekstra hårdt, idet andre investorer fik 15 år til at forrente anlægget på gammel ordning, mens folk, der havde investeret i 2012, kun fik 10 år. 

Der blev efterfølgende rejst kritik af, at finansieringen af energiforliget og særligt reglerne om tilskud til solcelleanlæg, ikke var blevet korrekt oplyst over for Folketinget. Dette blev i medierne kaldt "solcellesagen" og var genstand for en undersøgelse fra Rigsrevisionen.

Udenrigsminister

Ved ministerrokaden efter SF trak sig fra regeringen i februar 2014, overtog Martin Lidegaard posten som udenrigsminister efter Holger K. Nielsen (SF) Han beklædte posten til efter juni-valget i 2015, da han blev afløst af Venstre-manden Kristian Jensen. 

Privat er Martin LIdegaard gift for anden gang. Den udkårne hedder Astrid Rathe og de fik papir på hinanden i juni i fjor efter at have været kærester i halvandet år.

Hun er kontorchef i energistyrelsen. Parret har sammen en lille søn på fem måneder.

Lidegaard har også den 16-årige datter, Barbara, fra et tidligere ægteskab med Siff Nexø.