Martin Lidegaard skal tale klimafinansiering med de store

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Klima-, energi-, og bygningsminister Martin Lidegaard (R) drøfter torsdag og fredag klimapolitik med ministre fra de største økonomier i verden, skriver hans ministerium i en pressemeddelelse tirsdag – Danmark specielt indbudt.

Martin Lidegaard er inviteret til Washington for at deltage i Major Economies Forum (MEF) og et møde i kredsen af donorer af klimafinansiering til de fattigste lande.

I Major Economies Forum mødes repræsentanter for verdens 17 største økonomier. De drøfter, hvordan de kan skabe fremdrift under klimaforhandlingerne, og forsøger at sætte gang i konkrete initiativer, der kan reducere udledningen af drivhusgasser.

På dette møde skal det bl.a, drøftes, hvordan man kan øge energieffektiviteten i bygninger. Potentialet er enormt, da bygninger alene står for 40 procent af verdens energiforbrug.

”Jeg er stolt af, at vi bliver inviteret til de her afgørende møder. Danmark har rigtig meget at bidrage med, når det gælder om at reducere energiforbruget i bygninger. Sammenlignet med de andre medlemmer af MEF, er Danmark en dværg. Men vores ambitiøse energi- og klimapolitik betyder, at vi får lov til at sidde til bords med klodens giganter. Og de lytter til, hvad vi har at sige”, siger Martin Lidegaard.

Mødet om klimafinansiering har til formål at skaffe flere private investorer, som vil investere i klimaprojekter i ulandene. Undersøgelser viser, at der er penge, men at der er en række barrierer, som holder investorerne tilbage.

Det er USA, som har taget initiativ til mødet. Når Danmark er inviteret, skyldes det bl.a., at vi som et af de få lande havde penge med til klimafinansiering på klimakonferencen COP18 i Doha i december sidste år.

Mødet er et skridt på vejen mod COP19 i Polen til november, hvor u-landene vil have en klar forventning om, at der kommer penge på bordet.

Industrilandene lovede i Københavneraftalen i december 2009 at skaffe 100 milliarder dollars (570 mia. kr.) om året fra 2020. Et så stort beløb kan kun skaffes, hvis både offentlige og private kilder bidrager.

”Der er lagt op til svære forhandlinger om klimafinansiering på COP19 i Polen senere i år. Det er helt afgørende, at vi får engageret de private investorer. Og der er brug for, at vi tænker kreativt, så vi kan finde nye måder at finansiere klimabistanden på”, anfører Martin Lidegaard.