Masser af rejser og u-landsophold med Global Contact

Redaktionen

Global Contact arrangerer rejser til u-landene, ikke mindst for seniorer, med mulighed for frivilligt arbejde, skriver Mellemfolkeligt Samvirke i et nyhedsbrev torsdag

Global Contact holder således infomøde på Café Tranquebar i Borgergade 14 i Københavns centrum den 15. august – kl. 18 til 20. Der vil være mulighed for at spørge til samtlige rejseprogrammer: korte ophold, lange ophold og seniorprogrammet.

Det er samtidig sidste udkald på følgende rejser med forberedelsesseminar i august

Uganda – seniorprogram

Mød det ugandesiske folk, lær deres kultur og levevis at kende. Som frivillig vil du få indblik i, hvordan Mellemfolkeligt Samvirke (MS) arbejder med sine samarbejdspartnere. Du vil også selv indgå aktivt i et af mange mulige projekter. Og du bliver ikke snydt for Ugandas storslåede og uforlignelige natur og dyreliv! Det detaljerede program, som er udarbejdet af MS-udsendte Hanne Petterson, kan du se på hjemmesiden angivet nederst.
Datoer: 14.10.06 – 11.11.06
Forberedelsesseminar: 05-08.06-11.08.06
Pris: 24.700 kr.

Højskoleophold på Zanzibar – lange ophold & seniorprogram

Tag med Global Contact på et højskoleophold på Zanzibar. Oplev østkysten ved den lille fiskerlandsby Paje samtidigt med at du får en større forståelse for de forskellige kulturelle og miljømæssige sammenhænge, som vi alle indgår i. Du kan tage opholdet som en selvstændig rejse eller kombinere med en vidererejse og frivilligt arbejde med start 1. november. Læs mere på hjemmesiden nederst.
Afrejse: 01.10.06 – 01.11.06
Forberedelsesseminar: 05-08.0 – 11.08.06
Pris: 17.000 kr.

Global Contact tilbyder tillige helt nye ophold og oplevelser for frivillige rundt om i verden:

Vietnam – lange ophold

Oplev Vietnams lysende grønne rismarker, de fredfyldte pagoder og de varme mennesker. Bliv del af et energisk og pulserende samfund og få en helt speciel og personlig oplevelse som en af de første frivillige hos unge vietnamesiske græsrodsorganisationer. De frivillige knyttes til projekter med børn, handicappede, økologisk landbrug, hiv/aids og Fair Trade. Læs mere på hjemmesiden nederst.
Afrejse: d. 1. september og d. 1. oktober.
Pris: 21.700,- kr.

Thailand – lange ophold

Oplev Smilets land og det stille liv i en Akha-bjergstammes landsby i Nordthailands bedøvende smukke naturomgivelser. Bliv en del af bjergstammens hverdag og vær med til alt fra deres daglige madlavning og hårde arbejde i markerne til deres farvestrålende kulturelle ceremonier og fester. Arbejd desuden som lærer på landsbyens skole. Læs mere på hjemmesiden nederst.
Afrejse: d. 2. september.
Pris: 21.700, kr.

Bali – seniorprogram

Oplev det besnærende Bali udenfor masseturismen! Lær balineserne at kende og vær med til at give børn og unge troen på og modet til at føre deres drømme ud i livet. Det frivillige arbejde består af undervisning i diverse fag, arbejde i børnehave samt udarbejdning af oplysningskampagner mod hiv/aids og forurening. Se mere på hjemmesiden nederst.
Afgang: Onsdag 1. november 2006
Pris: 21.700 kr.

Guatemala – seniorprogram

Oplev landet med det evige forår og lær spansk samtidigt. Du kommer til at bo hos en lokal mayafamilie i Mayaindianernes hovedstad Quetzaltenango. Som frivillig vil du stifte bekendtskab med bondesamfundet i højlandet og indgå i et samarbejde omkring meningsfulde aktiviteter. Læs mere på hjemmesiden nederst.
Datoer: 06.11.06 – 04.12.06
Pris: 24.700 kr.

Niger – seniorprogram

Mød nomadekvægavlerne og oasebønderne i udkanten af den store Saharaørken og få indblik i deres levevis og -vilkår. Læs mere om turen på hjemmesiden nederst eller kom forbi Café Tranquebar (Borgergade 14) og få dig en snak med turens rejseleder, som vil være til at træffe fra mandag den 17. juli til fredag den 28. juli, mellem kl. 16 og 17 hver dag.
Datoer: ca. 03.01.07 – 21.01.07
Pris: 24.700 kr. (v. 6 deltagere)

Man kan læse mere på www.globalcontact.dk