Max Havelaar: Går godt for fairtrade

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

2004 var det hidtil mest succesrige år for det samlede fairtrade system. Specielt lande som Storbritannien, USA og Frankrig oplevede en eksplosiv vækst i salget af de mærkede produkter, der skal sikre en bedre pris til de fattige u-landsproducenter, skriver Max Havelaar Danmark i sit elektroniske nyhedsbrev for juli.

I 2004 blev der på verdensbasis solgt omkring 126.000 tons Fairtrade-mærkede produkter. Det er en vækst på intet mindre end 57 procent, hedder det.

Der er således ikke bare tale om et historisk højt salg, men også den største procentvise stigning inden for Fairtrade systemet.

Højdespringerne var især Storbritannien, USA og Frankrig. I Frankrig steg salgsværdien af de Max Havelaar-mærkede produkter eksempelvis med næsten 87 procent, mens stigningen i USA var i omegnen af 77 pct..

Også i Danmark gik det godt. Stigningen herhjemme var knap så stor, men der blev dog solgt næsten 100.000 kg mere sidste år end i 2003. Og den store internationale interesse tyder på fortsat stigning og varsler godt for 2005, anføres det.

Læs mere på www.maxhavelaar.dk