Max Havelaar lancerer magasin for bevidste forbrugere medio oktober

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Midt i oktober – nærmere betegnet uge 42 (16.-22. okt.) – udkommer første nummer af gratismagasinet “Fairnok” i 100.000 eksemplarer. Det udgives af Max Havelaar Fonden og er et tilbud til danske forbrugere, der gerne vil gøre en forskel i deres indkøbsvalg, skriver dagbladet Børsen onsdag.

– Det nye forbrugermagasin henvender sig til voksne, bevidste og ikke mindst købestærker mennesker, der tænker over verdens tilstand og samtidig går op i kvalitet og holdninger, siger generalsekretær for Max Havelaar, Judith Kyst, til bladet.

“Fairnok” kommer i første omgang til at stå ved siden af fair-trade produkter i Irma og Superbrugsen og på cafeer og interessede virksomheder. Bliver det en succes, vil magasinet i fremtiden udkomme kvartalsvis.

Redaktør på magasinet, journalist Julie Gravesen, siger:

– Magasinet er ment til at gøre op med den dårlige samvittighed og den frelsthed, der tit er forbundet med 3. Verdens- og u-landsemner… vi vil (gå til opgaven) med en humoristisk, optimistisk og nytænkende tilgang.

Ifølge Analyse Danmark oplever Max Havelaar mærkede produkter, der skal sikre bønderne i Den 3. Verden en ordentlig pris for deres varer, meget stor vækst i Danmark i disse år. Væksten målt i volumen var i første kvartal af 2006 på 62 procent.

Se også www.maxhavelaar.dk