Medforfatter til stor u-landshåndbog for ingeniører er død

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Knauer var medforfatter af “Ingeniører i u-landsprojekter”, som udkom i 1983.

En af bogens mange gode anbefalinger førte til oprettelsen af Ulandsfaggruppen under Dansk Ingeniørforening, som Knauer blev en dygtig og mangeårig formand for.

Faggruppen blev et af de vigtigste fora for drøftelsen af bistandsspørgsmål også efter navneskiftet til først Ulandsfagligt Selskab og i dag IDA Global Development.
 
Bent Knauer var en af de første, som for alvor tog et stigende problem i udviklingsbistanden op: den svigtende vedligeholdelse af det skabte.

Sammen med civilingeniør Carl Erik Wegener skrev han senere “Maintenance under Third World Conditions. A Handbook”. Med støtte fra Danida udkom den i 1993 i faggruppens regi.

De to forfattere baserede bogens anvisninger og konklusioner på udsagn fra interviews med op imod 50 fagfolk i over 20 relevante rådgivende og udførende virksomheder og institutioner.

Sådan en bog havde verden ikke set før, og den fandt vej til alverdens bistandsorganisationer.

Skal være tidligt ude
 
Håndbogens grundlæggende synspunkt var, at man kan vedligeholde et projekt fornuftigt på lokalt plan over hele dets levetid, hvis de rette betingelser indbygges allerede ved de indledende valg af organisation og teknologi i et projekts tidligste faser. 

Når det går galt, skyldes det som regel, at planlæggerne ikke har taget nok hensyn til modtagerlandets specielle kulturelle og økonomiske vilkår ved tilrettelæggelsen af projektet.

Der findes mange eksempler på, at maskiner og installationer er brudt sammen eller fungerede urimeligt dårligt få år efter afleveringen.

Det klassiske eksempel var de danske kontroltavler til et projekt i Afrika, som først kunne vedligeholdes efter at man havde skiftet alle komponenter ud med nogle, der var indkøbt lokalt.

Bent Knauer drev en enkeltmandsvirksomhed på hjemmeadressen fra 1993 til 2006.

Han blev født 23. november 1925 og døde 6. april 2015.