Der er et stort statstilskud med i handlen, når danske virksomheder får hjælp af Danmarks Eksportråd. Virksomhedernes brugerbetaling dækker langt fra de reelle omkostninger, konkluderer Rigsrevisionen i en ny rapport, skriver Berlingske Tidende onsdag.
Eksportrådet under Udenrigsministeriet tager 675 kr. i timen for at hjælpe danske virksomheder i udlandet. Men den reelle omkostning er to-tre gange højere. Dertil kommer, at embedsmændene kun fakturerer omkring 75 pct. af det faktiske timeforbrug.
Og det sker uden et klart mandat fra Folketinget, mener Rigsrevisionen. Det er ellers et fast princip, at salgsprisen for offentlige ydelser skal dække de reelle omkostninger..
Ifølge Eksportrådet resulterede rådets arbejde i en direkte mereksport på 2,6 mia. kr. i 2002. Det svarer til 0,6 pct. af den samlede eksport det år, skriver Berlingskes Las Olsen.
Ligesom udenrigstjenestens ansatte i perioden 1997-2002 har øget deres produktivitet med 195 procent.