Mellemfolkeligt Samvirke: Gør det cool at gå med fair trade!

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Mellemfolkeligt Samvirke udskriver nu en designkonkurrence om fair trade t-shirts og hættetrøjer med frist tirsdag den 15. maj, fremgår det af organisationens website.

Hvis du vinder konkurrencen, kan du få:
– dit design trykt på t-shirts og hættetrøjer
– dit navn eksponeret ved salg af tøjet på sommerens festivaler, bl.a. Roskilde festival
– desuden er du med til at støtte en god sag ved at udbrede kendskabet til fair trade mode.

For at deltage i konkurrencen skal du designe et fedt print, som kan trykkes på hættetrøjer og t-shirts. Du har helt frie hænder med hensyn til design, dog skal printet associere eller inkludere ordene Mellemfolkeligt Samvirke og fair trade.

Til at udvælge vinder-printet er nedsat en jury bestående af den danske designer Mads Nørgaard samt repræsentanter fra Mellemfolkeligt Samvirke.

Konkurrencebetingelser

Printet må max have to farver. Fuldfarverne kan tones ud til lysere farver, dog kun som rasteret farve. Printet skal kunne placeres i størrelsesforholdet 1:1 på den færdige model. Maks-størrelsen er A4.

Printet må gerne placeres forskellige steder på de 2 modeller, men det skal være samme print og have samme størrelse på både hættetrøje og t-shirt.

Printet placeres hensigtsmæssigt på de færdige modeller også produktionsteknisk. F.eks. vil hætteblusens print ikke kunne placeres i nakken, da det vil blive skjult af hætten, ligesom printet ikke kan sidde på ærmet umiddelbart over ribben på den langærmede hættebluse, da stoffet rynker her.

Alle modellerne er ensfarvede: gråmelerede, sorte, kaffefarvede. Man kan se modellerne på www.ms.dk

Indlever originaltegningen 1:1 med dit print i de ønskede farver. Vedlæg gerne et par ord om din ide og angiv med en skitse hvor på modellerne, printet skal placeres. Husk navn og adresse!

Rettighederne til designet overgår til Mellemfolkeligt Samvirke ved indsendelse.

Send forslaget til:
Mellemfolkeligt Samvirke
Borgergade 14
1300 København K.
Mærk kuverten “fair trade-konkurrence”.

Forslaget skal være modtaget med posten senest den 15. maj.

Køb af fair trade varer er din garanti for:

– At bønderne er garanteret en mindstepris udregnet i forhold til leveomkostningerne plus en bonus oveni til sociale forbedringer og udvikling af lokalområderne.
– At produktionen er miljømæssigt bæredygtig.
– At der er ordentlige arbejdsvilkår for de involverede, og at produktionen ikke anvender tvangs- og børnearbejde.
– At producenterne er organiseret i demokratiske organisationer.

Vinderens navn bliver offentliggjort på MS-hjemmesiden og får direkte besked efter indleveringsfristens udløb.