Hvis man arbejder med menneskerettigheder og ikke får nogle buler, sår og sågar nogle ar undervejs, så har man ikke helt fat i de rigtige emner. Der hvor det gør ondt.
Sådan siger Morten Kjærum, der er direktør for Raoul Wallenberg Instituttet for Menneskerettigheder i Lund og gæst i denne uges episode af Globalnyts podcast, Højtryk.
”Og det er klart, at når man så har fat i nogle af de steder, hvor det gør ondt, så er der jo nogen, der reagerer. Men menneskerettigheder handler jo i bund og grund om at begrænse magt for nogen for at give plads til andre.”
Og Morten Kjærum ved, hvad han snakker om. I 17 år var han direktør for Det Danske Center for Menneskerettigheder, (fra 2002 Institut for Menneskerettigheder) frem til 2008, og dernæst direktør i Den Europæiske Unions Agentur for Fundamentale Rettigheder indtil han i 2015 rykkede til Lund i Sverige.
Grundkomponent i det demokratiske samfund
Hvad skal vi egentlig med menneskerettighederne?
”Uden menneskerettigheder er der ingen fred og udvikling. Uden fred er der ingen menneskerettigheder og udvikling. Uden udvikling og fred er der ingen menneskerettigheder. Så menneskerettigheder er altså en grundkomponent i det demokratiske samfund.”
”Og derfor må vi også hele tiden insistere på menneskerettighederne. Både i den internationale politik, men selvfølgelig også herhjemme i det daglige. Det er en integreret del af det demokratiske samfund, og hvis vi piller menneskerettigheder ud af ligningen, så får vi et globalt samfund, der ikke er regelbaseret og lande, der er illiberale, autoritære eller totalitære.”
Han mener, at menneskerettighederne er lige så relevante i dag, som de var i 1948, da medlemmerne af FN vedtog verdenserklæringen om menneskerettighederne.
Vestlige værdier?
I forbindelse med lanceringen af regeringens nye strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitik er der blevet talt en del om, at vi – Danmark – skal prædike mindre og i det hele taget blive bedre til at behandle vores samarbejdslande som ligeværdige.
Noget af det, som Danmark ofte har ’prædiket’ om er netop menneskerettigheder, og fra tid til anden støder man på det synspunkt, at menneskerettighederne er en form for ”vestlige værdier”, som vi forsøger at presse ned i halsen på sagesløse lande i andre dele af verden.
Når man synes, at alt er godt og fint og at vi ikke behøver at gøre noget, så er det helt sikkert, at tingene går baglæns.
Morten Kjærum, direktør for Raoul Wallenberg Instituttet for Menneskerettigheder
Men det passer simpelthen ikke, siger Morten Kjærum. For ser man på forarbejdet til verdenserklæringen, så kan man se, at der er input fra lande i alle verdensdele.
Der er faktisk flere eksempler på, at det er de vestlige lande, de daværende kolonimagter, som var de bagstræberiske. Her var man ikke ubetinget vilde med ideen om, at folk i kolonierne skulle have præcis samme rettigheder som folk hjemme i Europa.
Dobbeltmoral
Morten Kjærum understreger, at vi i Danmark har et pænt niveau af menneskerettigheder sammenlignet med mange andre lande. Men han mener, at vi har svært ved at se indad i forhold til de basale rettigheder i vores samfund – vi har en særlig form for selvfedme i forhold til menneskerettighederne, lyder det fra ham.
Han nævner, at Danmark i de seneste år er gledet ned af ranglisten i forhold til ligestilling mellem kønnene. Det mener han skyldes, at vi har en laden-stå-til-holdning – han benytter det engelske ord complacency på området.
”Når man synes, at alt er godt og fint og at vi ikke behøver at gøre noget, så er det helt sikkert, at tingene går baglæns. For menneskerettigheder skal på en eller anden måde vindes hele tiden. Ligesom kærlighed. Der skal hele tiden arbejdes på det, men vi har på en række områder haft den opfattelse, at vi jo er verdensmestre i det hele. Og derfor behøver vi ikke gøre så meget ved det.”
Hør hele interviewet med Morten Kjærum herunder eller ved at lytte til den seneste episode af podcasten Højtryk. Her kan du for eksempel høre, om der ifølge ham mangler noget i menneskerettighederne, om hvor det går tilbage for menneskerettighederne – og hvor det går frem – og om byer, der trækker i modsatte retning når deres lande indskrænker menneskerettighederne.
