Først opdagede vi ilden, så opfandt vi hjulet, og siden da har vi mennesker produceret milliarder og atter milliarder tons ting og sager. I 2020 oversteg vægten af iphones, mælkekartoner, bygninger, hangarskibe og andre menneskeskabte produkter for første gang vægten af alle dyr og planter på Jorden – fra blåhvaler og elefanter over fugle og fisk til anemoner og hyacinter.
Det har forskere konkluderet i et studie publiceret i Nature i efteråret 2020. De har beregnet vægten af alle de varer, vi har produceret i vores korte tid på kloden. Antropogenisk masse, kalder de det efter den gamle græske betegnelse for menneske, og de har sammenlignet den med den samlede vægt af alt organisk liv på Jorden.
“Vi finder, at Jorden er nøjagtigt ved vendepunktet i året 2020 (+/- seks år), hvor den antropogeniske masse, som for nyligt er fordoblet hvert 20. år, vil overhale alt levende biomasse,” lyder konklusionen fra eksperterne.
Den antropocæne tidsalder
Homo sapiens har levet på Jorden i et par hundrede tusinde år, og i de seneste århundreder af menneskehedens historie er vi blevet den altdominerende faktor i verden. Klimaskadelige udledninger har ført til en koncentration af drivhusgasser i atmosfæren, der er den højeste i menneskehedens historie, og den eskalerende udryddelse af arter er ved at være på højde med tidligere begivenheder med masseuddøen af arter, som alle ligger mange millioner af år tilbage i Jordens historie.
Mange forskere mener derfor, at vi har bevæget os ind i en ny geologisk tidsalder. Den antropocæne epoke, kaldes den, og den markerer et skifte, hvor mennesket er den altdominerende faktor på kloden. Ifølge de officielle retningslinjer fra de videnskabelige organisationer, der står for at kategorisere de geologiske tidsskalaer, er vi stadig i epoken holocæn (der begyndte ca. 10.000 år før vor tidsregning, red.), men en officiel anerkendelse af antropocæn kan komme meget snart. Det bliver diskuteret i de videnskabelige kredse, herunder om den menneskecentrerede tidsepoke starter allerede ved begyndelsen af landbruget eller senere ved industrialiseringen eller atombomben.
Netop menneskets totale dominans er det nye studie med til at sætte i perspektiv, påpeger forskerne, der kommer fra det israelske Weizmann Institute of Science. De har beregnet, at alt levende biomasse i verden har en vægt på 1.120 gigaton (1 gigaton = 1 milliard ton, red.). Alle de menneskeskabte produkter toppede denne vægt med 1.154 gigaton i 2020.
I år 1900 producerede vi varer med en vægt på 3 procent af klodens samlede levende biomasse, så udviklingen har været forrygende hurtig. Det er særligt beton, der vejer tungt i den henseende. I 1900 var der produceret 2 gigaton beton i verden, og det er steget til 549 gigaton i 2020, ifølge grafik fra Visual Capitalist på basis af studiet i Nature. Herefter kommer grus og sand, som primært bliver brugt som fundament for veje og bygninger. Det er steget fra en vægt på 17 til 386 gigaton i samme periode. Den samlede vægt af mursten er gået fra 11 til 92 gigaton fra forrige århundredeskift, mens der er tale om en stigning på 0 til 65 gigaton for asfalt.
Har svært ved at stoppe udviklingen
Langt de fleste verdensledere er ved at indse, at det menneskelige pres på natur og klima har nået uholdbare højder – om ikke andet retorisk. Det går imidlertid noget trægt med at nedbringe belastningen.
I 2021 steg de klimaskadelige udledninger igen efter et fald i 2020, som primært var forårsaget af nedlukninger for at bremse smitte med Covid-19. Faldet i udledningerne i 2020 på 5,8 procent blev stort set spist af stigningen på knap 5 procent sidste år, ifølge det Internationale Energiagentur.
Med beskyttelse af naturen går det ikke bedre. Ikke et eneste af de 20 international aichi-mål, der skulle bremse tabet af biodiversitet, blev fuldt indfriet i 2020 som lovet. I stedet er tilbagegangen for klodens natur fortsat. Verdens nationer skal nu vedtage nye naturmål i den kinesiske by Kunming. Konferencen er flere gange blevet udskudt som følge af coronakrisen, men er nu sat til maj i år.
En række eksperter er lige kommet med input til forhandlerne, der viser, at små spredte indsatser slet ikke er tilstrækkeligt for at forhindre yderligere forringelse af naturen, hvorfra vi henter alle komponenterne til vores produkter. Et af hovedbudskaberne i det videnskabelige bidrag er, at beskyttelse og gendannelse af natur ikke er nok. Det er nødvendigt med gennemgribende og systematiske ændringer, der omfatter hele samfundet og økonomien.
Forhandlere fra verdens nationer er lige nu i færd med at finpudse en ny strategi og nye mål for at bremse tilbagegangen for biodiversitet i verden. De kan forhåbentligt vedtages i maj. Imens fortsætter produktionen af nye varer. Ifølge forskerne producerer vi omkring 30 gigaton af antropogenisk materiale årligt, og i 2040 vil vi have tredoblet den menneskeskabte masse i forhold til i dag.
