Forskere har vurderet risikoen for, at der sker ændringer i det globale miljø, som rammer vore samfunds trivsel og udvikling. Og resultatet er alarmerende: Fire ud af ni sikkerhedszoner er nu overskredet på grund af menneskets påvirkning.
Det skriver Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet i en pressemeddelelse torsdag.
De fire grænser, vi allerede har overskredet, er udryddelsesraten af dyr og planter, skovrydning, mængden af kuldioxid i atmosfæren og mængden af kvælstof og fosfor, der flyder ud i havet fra vores landbrug.
Et internationalt team af 18 forskere har opdateret de videnskabelige sikkerhedszoner for, hvor meget mennesket maksimalt bør påvirke de naturlige processer på land, i vand og i atmosfæren, som er basis for vores samfund.
Konceptet blev første gang beskrevet i 2009 og er kendt internationalt som ’Planetary Boundaries’. Overskrides sikkerhedszonerne, medfører det øget risiko for, at miljøet ændrer sig så væsentligt, at det får uoprettelige og ugunstige konsekvenser for mennesker og samfund.
“Sikkerhedszonerne dikterer ikke, hvordan vores samfund skal udvikle sig, men de er en tidlig advarsel til politikerne om, hvor vores aktiviteter er i farezonen for at udløse en tilstand, der gør det sværere at fortsætte med at udvikle vores samfund, herunder reducere fattigdom og ulighed”, siger Katherine Richardson fra Danmarks Grundforskningsfonds Center for Makroøkologi, Evolution og Klima.
Overskridelsen af sikkerhedszonerne gælder bl.a. nedbrydelse af økosystemer og klimaforandringer, hvor grænsen for atmosfærisk CO2 er sat til 350 ppm. I dag er atmosfærens indhold af CO2 oppe på 399 ppm (december 2014) og stiger med ca. 3 ppm hvert år, fortæller studiet, som er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Science.
12.000 års stabilitet er på spil
Netop tilstanden af økosystemer og klimaforandringer er de to principielle faktorer, som i sig selv kan ændre Jordens tilstand dramatisk – og meget hurtigere end vi generelt tror.
“Jorden har set store miljømæssige ændringer i sin tid, men det har det moderne menneskelige samfund ikke. I de sidste 12.000 år, hvor vores samfund for alvor har udviklet sig, har Jordens miljø været meget stabilt. Sikkerhedszonerne handler om at bevare den tilstand, hvor vi ved, at vi trives”, forklarer Katherine Richardson
Andre faktorer, som forsuring af verdenshavene eller ændringer i kvælstof- og fosforbalancen påvirker enten klimaet eller økosystemer og derved indirekte også klodens tilstand.
De kan dog også føre til forværrede tilstande for menneskelig trivsel, fx forringet adgang til ferskvand og fødevarer.
Kvælstof på den globale dagsorden
Ifølge analysen er den menneskelige påvirkning af kvælstofkredsløbet også at finde i den røde risikozone.
Studiet understreger derved, at klimaforandringer ikke er den eneste globale miljøudfordring og fremhæver behovet for en global forvaltning af udfordringerne.
Et detaljeret verdenskort fra studiet viser, at det blandt andet er i lande som Danmark, at sikkerhedszonen for kvælstofforbruget er overskredet.
“Indtil nu har vi alle tænkt på udslip af kvælstof fra vores biler, industri og landbrug til naturen som et lokalt miljøproblem, men vores forskning understreger, at de mange lokale problemer tilsammen har konsekvenser for jordens miljø som helhed”, anfører Katherine Richardson.
Hun vurderer, at begrænsning af menneskets udslip af kvælstof i fremtiden vil få en afgørende rolle på den globale dagsorden, ligesom det globale samfund i dag arbejder for at begrænse menneskenes udslip af kulstof (CO2) til miljøet.
“Danmark står stærkt i forhold til en sådan dagsorden, idet vi er et af de lande i verden, der er mest effektive til at udnytte kvælstof, men vi udleder stadig meget til naturen, og vores høje udledning vil komme under stigende internationalt pres. Her har vi mulighed for at være proaktive ved fortsat at øge vores effektivitet og derved reducere udledningen”, siger Katherine Richardson, der også er leder af Sustainability Science Center på Københavns Universitet.
Ni grænser for planeten
Forskerne fokuserede på de ni planetariske grænser, der blev identificeret i en videnskabelig artikel publiceret i 2009.
Grænserne sætter teoretiske rammer for ændringer i miljøet og inkluderer udtynding af ozonlaget, brugen af ferskvand, forsyring af havene, forurering af atmosfæren og tilførelsen af eksotiske kemikalier og modificerede organismer til naturen.
Ingen ved, hvad det betyder for vores civilisation, hvis betingelserne på vores planet bliver ved at ændre sig. Men forskerne skriver i artiklen, at Jorden sandsynligvis vil være et langt mindre gæstfrit sted for menneskelige samfund.
Vi kan gøre noget
Forskerne kommer ikke med løsningsforslag i artiklen, de fortæller blot, hvad de seneste fem års data viser. Og ikke alle områder dumper.
I 1980’erne reagerede verdenssamfundet hurtigt på videnskabens meldinger om huller i ozonlaget. Hullerne skyldtes CFC-gasser, som hurtigt blev forbudt på verdensplan.
Resultatet var, at problemerne med ozonlager stort set er fortid. Vi kan altså gøre noget.
Jordens ressourcer er vores kapital i banken
I takt med at menneskelige aktiviteter krydser flere sikkerhedszoner, håber forskerne, at deres resultater kan skubbe til de internationale forhandlinger forude.
I september 2015 bliver FNs nye udviklingsmål for bæredygtighed lanceret (Sustainable Development Goals = dagsorden 2030), og til december mødes verdens nationer i Paris til internationale klimaforhandlinger (COP 21).
Studiet, der er udført i samarbejde med bl.a. Stockholm Resilience Center og Australian National University, bliver desuden præsenteret på World Economic Forum i Davos, som finder sted den 21.-25. januar.
“Forskningen gør os klogere på, hvor meget gæld og kapital vi har i banken, når det gælder Jordens ressourcer. Vi kan synliggøre, hvor vores aktiviteter øger risikoen for at gå bankerot, men det er op til samfundet at bestemme, hvordan vores begrænsede ressourcer så skal forvaltes”, slutter Katherine Richardson.
Læs artiklen her
