Hvis Danmark skal sikre sine interesser i den nye verdensorden, må vi betræde andre veje i udenrigspolitikken. Det mener udenrigsminister Martin Lidegaard (R) og handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S), som derfor har udviklet en ny vision for dansk udenrigspolitik.
Visionspapiret med titlen “Mere Danmark i verden” blev lanceret fredag på Borupgaard Gymnasium i Ballerup, skriver udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Papirets sikkerhedspolitiske grundtese er, at Danmarks interesser påvirkes mest af landene i vor geografiske nærhed – ikke fra u-landene -, da det er “her vi mærker de mest umiddelbare konskvenser af ustabilitet, grænseoverskridende kriminalitet og forurening”, anfører Martin Lidegaard.
Samtidig skriver de to ministre dog selv i en fælles kronik i Berlingske fredag, at de seneste farer er kommet andetsteds fra:
“Ingen af os havde vel i december 2013 troet, at vi skulle bruge så megen tid på Ukraine, ISIL (den islamiske terrorbevægelse i Irak og Syrien) og ebola”.
Man kunne vel med god ret tilføje verdens største humanitære krise – Syriens millioner af flygtninge.
Sikkerhedspolitisk skal der imidlertid særligt fokus på nærområdet mod øst og i Arktis.
Med den sløjfe at verdens svage (skrøbelige) stater udgør en så stor sikkerhedsrisiko (Somalia, Sydsudan m.fl.), at de i særlig grad må tilgodeses med danske u-landsmidler.
Bistanden skal spændes for – og betale
Økonomisk og erhvervsmæssigt skal bl.a. udviklingsbistanden spændes endnu mere for erhvervsorienteringens vogn.
Som Mogens Jensen siger i et interview med Berlingske fredag: “Du har ikke tidligere i udenrigsministeriets historie set så omfattende fokus på, hvordan udenrigstjenesten kan bidrage til vækst og beskæftigelse herhjemme”.
Konkret skal de danske ambasssader til at bruge dobbelt så lang tid på arbejdet med at skabe vækst og danske jobs og udenrigsministeriet vil udsende 17-18 såkaldte vækstrådgivere til ti af verdens fremstormende økonomier, såsom Kina, Brasilien og Indonesien, alle rigere u-lande.
De skal arbejde målrettet med at løse vækstøkonomiernes påtrængende problemer indenfor forurening, rent vand og sundhedsvæsen. Og gå efter at få vækstlandnee til at købe danske varer og produkter.
Pengene til de nye tiltag tages fra u-landsmidlerne og derfor skal de nye rådgiveres samarbejde med landenes myndigheder drives af “efterspørgsel fra vækstlandene, ligesom der skal skabes udviklingsresultater”.
Forkvinde i Mellemfolkeligt Samvrke, Helle Munk Ravnborg, siger til Berlingske om de nye bistandsbetalte vækstrådgivere:
“Det er fint, hvis de også kan bidrage til vækst og job herhjemme, men hvis det er deres vigtigste opgave (og ikke udviklingsaspektet i u-landene, red.), så er vi imod”.
Se også hendes kommentar med overskriften “Danmark tænker mest på sig selv” på http://www.ms.dk/nyhed/danmark-taenker-mest-paa-sig-selv
Hvordan omtales udviklingsbistanden i øvrigt?
Hvad så med udviklingsbistanden – hvordan omtales den i papiret?
Regeringen sværger troskab til målet om at nå en procent af nationalindkomsten i bistand, men heller ikke mere. Det kan komme – engang ad åre:
Det hedder: “Som en del af vores aktivistiske udviklingspolitik skal vi fortsat fastholde et højt bistandsniveau. Det er vores ambition, at vi skal opjustere udviklingsbistanden, så den over en årrække kommer tilbage på 1 pct. af BNI (bruttonationalindkomsten)”.
“Vi skal bruge det til at hjælpe de allerfattigste og understøtte en positiv udvikling i skrøbelige stater bl.a. gennem en rettighedsbaseret indsats. Vi skal også holde fast i, at vi er klar til at hjælpe, når akutte nødsituationer opstår, f.eks. sundhedstrusler som ebola, jordskælv eller andre humanitære katastrofer”.
“Samtidig skal vi udnytte, at Danmarks udviklingssamarbejde er kendt for at være et af verdens allerbedste. Det skal det fortsat være, fordi vi gerne vil hjælpe andre. Men det er også i vores egen politiske og økonomiske interesse”.
Mogens Jensen: “Danmark skal også i de kommende år have et solidarisk bistandsniveau med en stærk profil på menneskerettigheder”.
“Vi skal føre en pragmatisk kritisk dialog, hvor vi også anerkender at konkrete projekter og nye samarbejdsformer kan være lige så fremmende for rettigheder og demokrati som den politiske dialog”.
“Tre afgørende pejlepunkter for danske interesser”
Om ændirngerne i verden generelt siger Martin Lidegaard:
“Verden forandrer sig heftigt i disse år. Over de næste 20 år vil verdensøkonomien blive fordoblet. Det vil ændre den globale magtstruktur og øge presset på klodens naturressourcer”.
“Det skaber betydelige udfordringer, men også en række muligheder for Danmark, som vi skal udnytte. Det kræver imidlertid, at vi nytænker vores udenrigspolitik på flere områder”.
De to ministre formulerer tre afgørende pejlemærker for at fremme danske interesser – sikkerhed, velstand og værdier – og peger på et langt tættere samarbejde mellem danske myndigheder og myndigheder i andre lande indenfor bl.a. sundhed og energi, som et af de centrale redskaber i fremtidens udenrigspolitik.
Formålet er at styrke eksporten af danske løsninger, og regeringen har allerede taget de første skridt med en omfattende eksportstrategi og de nye vækstrådgivere.
“Jobskabelsesministeren”: Vor eksport er afgørende
Mogens Jensen, der ved en lejlighed betegnede sig som “jobskabelsesminister”, forklarer:
”Vækstcentrene i verden har rykket sig markant de senere år, og Danmark må og skal hægte sig fast på de nye markeder, hvis vi fortsat vil have velstand herhjemme”.
“Det kræver et stærkt fokus på økonomisk diplomati, og her skal hele udenrigsministeriet og regeringen bidrage. Eksporten tegner sig for hver fjerde danske arbejdsplads og er dermed helt afgørende for vores beskæftigelse”.
Martin Lidegaard supplerer:
”Vore kompetencer og erfaringer kan bane vejen helt ind i prioriterede landes maskinrum. Herfra kan vi påvirke samfundsindretning, værdier og levevilkår, når vækstøkonomierne skal træffe svære samfundsvalg f.eks. inden for grøn omstilling og velfærd”.
“Og mindst lige så vigtigt; det kan styrke vores sikkerhed og skabe arbejdspladser i Danmark”.
De to ministre understreger, at Danmark også fremover skal søge indflydelse gennem multilaterale organisationer som f.eks. EU, NATO, FN og i vore traditionelle alliancer som f.eks. med USA og via det nordiske samarbejde.
Indsatsen i nærområderne og skrøbelige stater, myndighedssamarbejde og værdipolitikken er bærende elementer i visionspapiret ”Mere Danmark i Verden”, hedder det sammenfattende.
Man kan hente (downloade) hele visionspapiret fra
http://um.dk/da/~/media/UM/Danish-site/Documents/Nyheder/Mere%20Danmark%20i%20verden%20-%20Udenrigspolitisk%20visionspapir.pdf
