Merkur: Det går godt for vores særlige konto for bæredygtig verdenshandel

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Pengeinstituttet Merkurs konto for Bæredygtig Verdenshandel har nu eksisteret i 5 år. Ordningen går grundlæggende ud på, at danske bankkunder fremmer et u-landsinitiativ ved at påtage sig en risiko, samtidig med, at de sparer op, skriver Merkur i sit seneste elektroniske nyhedsbrev mandag.

“I dag kan vi med glæde konstatere, at der er taget godt imod ideen og at indlån og kreditgivning er begyndt at matche hinanden”, hedder det

Merkur har nu godt 3 mio. kr. at arbejde med til kreditter i u-lande. Kreditgivningen til projekter ligger stabilt på omkring 2 mio. kr. Det gennemsnitlige indestående er knap 25.000 kr., hvilket er 15.000 kr. større end forventet, da kontoformen blev indført for 5 år siden.

Samtidig har erfaringerne fra Verdenshandelskreditterne været med til bane vejen for Merkur Udviklingslån A/S, hvor Merkur samarbejder med Industrialiseringsfonden for Udviklingslande (IFU) om at tilbyder lån til små og mellemstore virksomheder og kooperativer i Den 3. Verden – se også www.merkurdevelopmentloans.dk

Betterfelt.com

Merkur har nu ydet en Verdenhandels-kredit til www.betterfelt.com

Betterfelt er en dansk virksomhed, der tager udgangs-punkt i skandina-viske designtradi-tioner og importe-rer filtede uldvarer som tøfler, støvler, tøj og ting til hjem-met fra virksomhe-dens eget værksted i Kathmandu i Nepal.

Verdenshandelskreditten dækker forudbetalinger for levering af færdige sko til Betterfelt, som derefter sælges videre til det det tyske skofirma Rohde.
 
Fra begyndelsen har det været en klar målsætning at producere så miljøvenligt som muligt. Ulden renses i videst muligt omfang mekanisk og uden den såkaldte karbonisering, som belaster miljøet. Når ulden farves, anvendes farver uden tungmetaller.

Betterfelt aftager hele produktionen fra virksomheden i Nepal, som i dag beskæftiger op mod 90 medarbejdere i Kathmandu og betaler en god løn efter lokal standard. Virksomhedens produktion lever op til FNs Global Compact kriterier og Betterfelt er på trapperne med en godkendelse hos World Fair Trade Organization (WFTO).
 
Nepal er et af verdens fattigste lande, og over 30 procent af nepaleserne lever under fattigdomsgrænsen. Betterfelts import af filtede varer har derfor betydning for den lokale befolkning i Kathmandu.

Øvrige kreditprojekter

Merkur har ydet Verdenshandelskreditter til flere andre projekter. Det er Coatlahl i Honduras, African Organic i Uganda, Andean Valley i Boli-via, Havilak Company Ltd. i Ghana, Industrias Marfer Ltd. i Mozambi-que, samt de danske importører Bageriet Aurion og Fair Trading og den slovakiske fair trade importør Ten Senses.

For Coatlahl har Verdenshandelskreditten været med til at betyde, at de kan få kredit på mere rimelige vilkår i deres lokale bank. Deres egen-kapital er nemlig blevet styrket efter de mange ordrer på FSC-trævarer til COOP-Danmark.

De finansielle forhold i Bolivia er forbedret betydeligt, siden Andean Valley fik sin Verdenshandelskredit for at komme i gang med eksport af økologisk produceret quinua til Bageriet Aurion i Danmark.

Andean Valley og Aurion har derfor ikke længere behov for en Verdenshandelkredit, men deres samarbejde fortsætter og er under stadig udvikling. Den økologiske quinua er nemlig efterspurgt i Danmark.

Hos den biodynamiske producent African Organic i Uganda er samarbejdet med den danske importør Solhjulet også under stadig udvikling. I starten blev de første kreditter givet til forudbetaling af varer som vanille, ingefær, chili, æblebananer, papaya, ananas, aubergine, avocado, mango, passionsfrugt og citrongræs. Siden hen er der kommet kaffe, krydderier og andre tørrede varer med i eksporten til Solhjulet.

Ten Senses i Slovakiet, der som den første arbejder med fair trade import til Østeuropa, har med sin Verdenshandelskredit igangsat import af højkvalitetskaffe fra Etiopien. Der er lavet en film om de 74.000 etiopiske kaffebønder, som kæmper for ikke at blive udnyttet af Vesten. Filmen hedder ”Black Gold” og kan bestilles på www.blackgoldmovie.com

Man kan læse mere om kreditprojekterne på www.merkur.dk – klik på privat/kontoformer/indlån/ Bæredygtig Verdenshandelskonto

Yderligere oplysninger hos
Henrik Platz, informationsmedarbejder, e-mail hp@merkur.dk