Mexicos præsident bestiller korruptionsundersøgelse – startende med ham selv

Forfatter billede

12. februar 2015

Af Niels Dyrelund, U-landsnyt.dk

Anti-korruption: Enrique Peña Nieto, Mexicos præsident, har bestilt en undersøgelse af korruption. Undersøgelsen starter fra toppen: med ham selv og hans eget bagland.

En præsident, som bestiller en undersøgelse af egne anliggender, er et sjældent syn, måske særligt i et land kendt for sin korruption, eller er det måske netop derfor?

Enrique Peña Nieto, Mexicos præsident, har lanceret en pakke af midler mod korruption. Den 3. februar annoncerede han en undersøgelse af korruption, som starter med ham selv, hans kone og hans finansminister. Det skriver The Economist.

Som modsvar til beskyldninger om korruption

Det er ifølge The Economist særligt korruptionsskandaler og kriminalitet, som har fået Peñas popularitet til at falde på det seneste.

Beskyldninger om korruption har ramt Peña i forbindelse med hans og finansminister Luis Videgarays private køb af ejendomme på kredit. Det viste sig blandt andet, at finansministerens køb var under markedsprisen.

Men korruptionsundersøgelsen møder kritik

Den mexicanske regulering af interessekonflikter som denne sag er uklar, og både undersøgelsen og granskningen af undersøgelsen møder kritik.

Virgilio Andrade Martínez er den tjenestemand, som skal lede undersøgelsen af korruption. Kritikkerne ser ham som partisk, fordi  Peña selv har udnævnt Andrade Martïnez som minister for offentlig administration.

Kritikkerne så også gerne, at en uafhængig ekstern kommission granskede undersøgelse i stedet for det ekspertpanel, som er blevet udpeget til opgaven. Det fremgår af The Economist.

Fakta om korruption i Mexico

Med en score på 35 ud af 100 rangerer Mexico nummer 103 ud af 175 lande i Transparency Internationals Corruption Perceptions Index, hvor 0 point er meget korrupt og 100 er lidt.