Fredag 31. juli døde Michael Nylandsted Larsen i en alt for ung en alder efter et kort kræftforløb. Mine tanker og medfølelse går til Michaels hustru og deres to døtre.
Michael var i slutningen af firserne med til at starte u-landsarbejdet i Dansk Handicap Forbund, som den første danske handicaporganisation og har lige siden arbejdet med at støtte handicaporganisationer i forskellige dele af verden, først som frivillig og derefter som den første ansatte i forbundets u-landsafdeling og de sidste syv år som leder af afdelingen.
Michael har haft en enorm betydning for ikke blot Dansk Handicap Forbunds u-landsarbejde, men også for hele handicapbevægelsen. Han var med sin kloge, underfundige, stille og vindende væsen en utrættelig forkæmper for rettighederne for mennesker med handicap overalt, hvor han kom frem. Michael var ikke meget for de bonede gulve, og han gjorde ikke meget væsen af sig, men arbejdede benhårdt på, at vores partnere i syd fik ejerskab til deres egen udvikling, og han glædede sig over, hver gang mennesker med handicap fik forbedret deres levevilkår, hvilket heldigvis ofte skete.
Michael var uden sammenligning det sejeste menneske, jeg har kendt. På trods af handicap og mange af hinanden uafhængige, men alvorlige sygdomsforløb, var hans største bekymring altid, hvordan vores partnere havde det, og om hans helbred satte begrænsninger for næste projektrejse. Selvmedlidenhed var for ham helt ukendt, og han havde en megen nøgtern tilgang til tilværelsen.
Personligt har jeg haft det privilegium at arbejde sammen med Michael helt fra begyndelsen, og han har altid været en enorm inspiration og en rigtig god ven.
Tabet af Michael er enormt og synes uerstattelig.
Æret være Michaels minde.
Henry Lind er u-landskonsulent i Dansk Handicap Forbund
