Medierne og politikerne er naturligvis stærkt optaget af den begyndende folkevandring, som har sat sig i bevægelse mod Europa og de øvrige velstående vestlige lande.
Krig og ødelæggelse i Mellemøsten og udsigten til en tilværelse i et Afrika, hvor befolkningen vokser med over 100.000 mennesker om dagen, så man kan vel ikke fortænke de stakkels mennesker i at forsøge at lede efter et andet sted at bo og leve.
Konflikterne i Mellemøsten er dybt ulykkelig, men får nok en ende over tid, hvorimod befolkningstilvæksten i Afrika ser ud til at tage til de næste 80 til 100 år.
3,3 mia. flere afrikanere i 2100
Ifølge Jyllands-Posten fredag den 28. august er der 4,39 mia. mennesker i Afrika år 2100. Altså 3,3 mia. flere afrikanere end i dag. Det er indiskutabelt, at der bliver 100.000 flere afrikanske munde at mætte hver dag i Afrika, eller i størrelsesordnen som Aalborg bys befolkning.
Det giver også anledning til eftertanke, når man ved at 1/3 af den afrikanske befolkning i dag sulter og en 1/3 af høsten hvert år går tabt på grund af utidssvarende opbevaringsmuligheder og uvidenhed om, hvordan man sikre værdien af de høstede afgrøder.
WHO skriver, at hvis et barn fra undfangelsen og 1000 dage frem bliver udsat for manglende næring, altså sult, går det ud over indlæringsevnen og immunforsvaret hos det nyfødte barn.
I Danmark har vi et modsat rettet problem, nemlig for mange fødevarer, så landbrugets produkter bliver falbudt til priser, som for manges vedkommende vil medføre konkurser og ruin for de berørte landmands familier.
Man taler sågar om skrotningsordninger for at nedsætte produktionen. Altså dansk landbrug har ”sejret ad helvede til”.
Det danske samfund værdsætter ikke denne arbejdsomme befolkningsgruppe.
Disse landmænd besidder en høj viden om, hvordan man producerer fødevarer af en høj kvalitet uden at skade grundvandet og miljøet.
Brug de danske landmænd, Danida
Min opfordring til udenrigsministeren skal lyde: Sæt Danida til at strikke et program sammen, som kan tiltrække den gruppe landmænd, de i disse år bliver presset ud af landbrugserhvervet, ofte med meget få midler til rådighed efter afhændelsen af deres bedrift.
Disse landmænd besidder en stor viden om, hvordan man fremstiller fødevarer på en effektiv og forsvarlig måde. Der findes også en gruppe senioraktive landmænd, der vil være fortrinlige til at løse samme typer opgaver i Afrika.
Der er mange lavt hængende frugter at høste i Afrika. Lad mig nævne nogle af de mest oplagte problemer, som skal løses:
- Afgrøderne skal umiddelbart efter høst renses og tørres.
- Bønderne skal have en fair afregningspris i høst, så de bliver motiveret til at udvide arealerne med salgsafgrøder.
- En stor del af mellemhandlerlaget skal reduceres, så afregningsprisen til bønderne kan blive højere.
- Bønderne skal have adgang til bedre såsæd og gødning, samt finansiering til indkøb af såsæd og gødning.
- Rådgivningen om, hvordan man behandler markerne i vækst perioden, skal være bedre end i dag.
For ambitiøse
Mange projekter i Afrika er ofte for ambitiøse med nyeste dansk teknologi, som kun de færreste afrikaner forstår, og når den hvide mand (mzunguen) er rejst hjem falder det ofte fra hinanden igen.
Fødevarerforsyningen i Afrika er det simpleste men så sandelig også det vigtigste problem. Dette skal løses i Afrika før megen anden udvikling kan lykkes. Vi kan bare se tilbage på vores egen historie, hvor nederlaget i 1864 affødte et sammenhold og oprettelse af andelsselskaber og nedbrød mistilliden mellem bønderne.
Det er i både vores og afrikanernes interesse, at vi lærer dem at frembringe deres egne fødevarer. Det forholder sig faktisk sådan, at det ofte er kvinderne, der dyrker jordlodderne. Hvis man kan hjælpe kvinderne med at øge udbytterne frigør man dem dermed også for at være så afhængige af manden og dermed nedsætte fødselsraten.
Det har virket i vores egen kultur, så hvorfor skulle det ikke også virke i den afrikanske kultur?
Danmark sidder faktisk med en af de vigtige nøgler, som der skal til for løse migrantproblemet i Europa på den lange bane de næste 50 til 80 år.
Anders Stenild er landmand og har gården Julianeholm ved Hvorupgård nord for Nørresundby.
