Return of a President
Lotte Mik-Meyer
’Return of a President’ er nomineret til årets F:ACT Award
Verdenspremiere den 18. marts kl. 19.15 i Grand Teatret.
Spilletid: 1 time og 15 minutter
Filmen spiller på CPH:DOX: 18. marts kl. 19:15 i Grand Teatret, 20. marts kl. 16:40 i Palads, 23. marts kl. 14:30 i Palads og 25. marts kl. 14:00 i Dagmar.
I en lufthavn i Sydafrika står Madagaskars demokratisk valgte præsident, Marc Ravalomanana, med et tomt blik og læser højt af et stykke papir, han fik udleveret, da han forsøgte at checke ind på et fly med sit hjemland som endedestination. Papiret er en besked med de madagaskiske autoriteter som afsender.
I brevet står der, at flyet ikke får lov til at lande i Madagaskar, hvis Ravalomanana er ombord. Klip til Madagskar, hvor en stor råbende masse af demonstranter samtidig står tæt omkranset af en massiv militær tilstedeværelse. En demonstrant får ordet, retter blikket mod kameraet og tager ordet på vegne af demonstranterne:
”Vi vil have rigtigt demokrati! Vi vil have vores tidligere præsident Ravalomanana tilbage. Vi vil have fred i Madagaskar.”
Genindførsel af demokratiet
I 2009 blev Marc Ravalomanana afsat ved et militærkup med den tidligere discjockey Andy Rajoelina som hovedarkitekt. Det var da også Rajoelina, der overtog magten straks efter Ravalomananas flugt.
’Return of a President' (på dansk 'En præsident vender tilbage’) følger ekspræsident Ravalomanana og hans stab af rådgivere i løbet af fem år fra sit eksil i Sydafrika, hvor Ravlomanana er i forhandlinger med det internationale samfund om at vende tilbage til Madagaskar og genindføre demokratiet på fredelig vis. Da Ravalomanana endelig vender hjem, bliver han dog straks fængslet i en periode på seks måneder.
Rajoelina og militæret begrunder kuppet med, at Ravalomanana plejede egne virksomheder som sidegesjæft til præsidentembedet. En formodning, der også til dels har sat sig i den madagaskiske folkestemning:
”De (militæret og Rajoelina-styret, red.) forsøger at fortælle dårlige ting om Ravalomanana. Men han er den eneste præsident i Madagaskar, der nogensinde har gjort noget for at forbedre velstanden. Måske nød han profit som præsident ved at forbedre sine egne virksomheder. Måske. Men,” indvender Dédé Rbenifara, der er chauffør: ”Folket følte virkelig, at det blev hjulpet i sin dagligdag, og folket håber på en bedre fremtid med ham som præsident.”
Ravalomanana, som ikke havde forudset kuppet, forklarer hovedrystende sit forhold til militæret, hvis enorme indflydelse han overså som præsident:
”Jeg prioriterede infrastruktur, uddannelsessystemet og landbrugsudvikling. Men jeg prioriterede ikke militæret, fordi Madagaskar er en ø, og jeg tænkte: ’Vi har ingen fjender i udlandet, så det er ikke normalt at bruge 30-40 procent af vores budget på militæret.”
Bananrepublik eller kolonialisme?
I Danmark hører vi sjældent om Madagaskar. Men fejden om den madagaskiske præsidentpost rummer en væsentlig storpolitisk fortælling om kampen for demokrati, diplomatisk puslespil og politisk postkolonialisme.
I Madagaskar er der stærke formodninger om, at Frankrig støttede Rajoelinas militærkup af egne handelsmæssige interesser, fordi Ravalomanana udbredte Madaskars eksport til det internationale marked. En økonomi, der ellers tidligere havde været udbredt fransk orienteret.
Den daværende franske præsident, Nicolas Sarkozy, støttede da også Rajoelina-regimet økonomisk efter kuppet. Modsat var resten af det internationale samfund langt mere skeptisk; Madagaskar blev suspenderet fra FN, og store dele af landets udviklingshjælp blev indstillet.
Menneskerettsforkæmperen Bakoly Rakotomalala, der er en del af ekspræsidentens rådgivende stab, udtrykker også med et skævt smil en mistanke om fransk indblanding ved militærkuppet:
”Er problemet et resultat af en bananrepublik, eller er det et resultat af det internationale samfunds opførsel i fattige lande?”
Dokumentaren har verdenspremiere i København lørdag – se vor kalender http://globalnyt.dk/content/dok-fillm-om-militaerkup-i-madagascar-og-en-praesidents-kamp-vende-tilbage
I forbindelse med premieren kommer eks-præsident Marc Ravalomanana til Danmark sammen med sin hustru og internationale hold af rådgivere, der var del af den diplomatiske forhandling. Ravalomanana er i dag tilbage i Madagaskar og stiller op til præsidentvalget i 2018. Hustruen Lalao Ravalomanana blev i 2015 valgt som første kvindelige borgmester i landets hovedstad, Antananarivo.
CPH:DOX er en af verdens største dokumentarfilmfestivaler. På deres hjemmeside skriver festivalen, at man med afsæt i dokumentarfilmen sigter mod "at bygge bro mellem film og en bred vifte af relaterede kunstformer." CPH:DOX har eksisteret siden 2003, og i år løber festivalen over 10 dage fra torsdag d. 16. til søndag d. 26. marts. Gå selv på opdagelse i festivalens program.
