Militante angreb ved Kabul

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Militante oprørere har angrebet afghanske sikkerhedsstyrker i hver sin ende af hovedstaden Kabul i løbet af de seneste timer. Politiet er ikke klar over, om angrebene er koordinerede. Mindst 5 personer, 4 civile og en politibetjent, har mistet livet, skriver Politiken Online tirsdag.

Ukendte gerningsmænd affyrede mandag aften raketter mod en amerikansk konvoj 15 km syd for Kabul, men missede målet og ramte i stedet 3 privatbiler og dræbte 4 civile, heriblandt et barn, siger den lokale politichef.

Politichefen siger, at en større sikkerhedsstyrke i hast blev sendt til stedet, og at styrkerne i morgentimerne mener at have omringet gerningsmændene på et gammelt fort.

Angreb nr. 2 fandt sted i morgentimerne, da ukendte gerningsmænd åbnede ild mod et politikøretøj 30 km øst for Kabul. En højtstående politimand mistede livet ved angrebet, mens to andre blev såret.

En lokal politichef siger, at de pågældende politifolk formentlig har været mål, fordi de underviser de nye politirekrutter.

Hovedstaden Kabul er hjemsted for tusindvis af diplomater og udenlandske hjælpearbejdere og regnes i modsætning til resten af Afghanistan for at være forholdvis sikker.

Men sikkerhedsstyrkerne har tirsdag fundet et lager af bomber i byen. Bomberne er flikket sammen af gamle miner. Myndighederne mener, at bomberne var tænkt til brug mod de internationale fredsbevarende styrker i Kabul.