Militante ”prædikanter” dræber snesevis i Nigeria

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Kort efter en bølge af angreb mod landsbyer i det nordøstlige Nigeria dræber formodede medlemmer af den islamistiske terrorbevægelse Boko Haram yderligere 45 mennesker i nyt angreb. Inden for få dage har mindst 250 mistet livet i angreb.

En gruppe mænd kom onsdag aften til en landsby i det nordøstlige Nigeria og fortalte indbyggerne, at de var kommet for at prædike for dem.

Derpå hev de deres våben frem og skød løs mod de forsamlede mennesker.

Omkring 45 blev dræbt, siger overlevende fra angrebet til britiske BBC online torsdag.

Angrebet fandt sted i en landsby tæt ved byen Maiduguri i det nordøstlige Nigeria – et område, der ellers har været forskånet for større angreb, siden regeringen indførte undtagelsestilstand i området for et års tid siden.

Mere blodig kamp

Samtidig siger nigerianske myndigheder ifølge flere medier, at mindst 200 mennesker er blevet dræbt i den bølge af angreb, som Boko Haram menes at stå bag tidligere på ugen.

Det skete mandag, da formodede Boko Haram-medlemmer forklædt som soldater trængte ind i tre forskellige landsbyer i mere fjerntliggende egne af Nigeria.

Boko Haram har siden 2002 krævet en islamisk stat i Nigeria, men siden 2009 er deres kamp blevet mere og mere blodig.

Tusindvis af mennesker har mistet livet i de angreb, som gruppen menes at stå bag. Alene i år er over 2000 foreløbig blevet dræbt, mens omkring 750.000 nigerianere er sendt på flugt fra deres hjem på grund af volden, skriver al-Jazeera.