Verdens Skove har over 30 års erfaring fra arbejde med skovene i Latinamerika; det var her forløberen, Nepenthes, indsamlede millioner hos danskerne til regnskovsopkøb.
Nu retter miljøforeningen blikket mod et nyt kontinent. Afrika er nemlig ikke kun savanner, en stor del af kontinentet er dækket af skov. I Etiopien er 12,5 procent af det store land stadig dækket af tropisk regnskov og findes i højlandet, hvor også 80 pct. af Etiopiens nu ca. 102,5 millioner indbyggere bor.
Etiopiske skove har høj værdi, fordi de er hjemsted for mange arter, der ikke findes andre steder i verden, såsom simienræve (etiopisk ulv) og galadabavianer.
Samtidig fungerer skovene også som vandreservoirer og bevarelsen af dem er derfor ekstra vigtigt i et land som Etiopien, som er hårdt ramt af klimaforandringerne, der medfører lange perioder med tørke og hungersnød.
“Afrikas Vandtårn”
Samtidig er Etiopien i et lidt større perspektiv kaldt “Afrikas vandtårn”, idet omkring 80 procent af Nilens vande hidrører fra det etiopiske højland
Jakob Kronik, leder af Verdens Skoves internationale afdeling, fortæller om valget af Etiopien og de områder, hvor den danske NGO vil sætte ind:
“Vi vil vi arbejde med tømmer- og kaffe-værdikæderne og søge at øge klimarobustheden og miljøbevidstheden blandt unge etiopere. Vi vil trække på erfaringerne fra vores arbejde i Latinamerika og løse opgaverne i samarbejde med Farm Africa.”
Farm Africa er en international NGO med 30 års erfaring i Etiopien. Farm Africa samarbejder med både andre NGOer, regeringer og ambassader for at skaffe udvikling og fremgang til Afrikas landdistrikter.
Hugst, høj befolkningsvækst og Bale nationalparken
Verdens Skove begynder sit arbejde i Bale Mountains National Park. Parken med flere betagende landskaber ligger i det sydlige Etiopien, ca. 400 km sydøst for hovedstaden Adiis Ababa og er landets vigtigste biodiversitets hotspot.
I alt er parken hjemsted for 78 arter af pattedyr og 300 fuglearter. Heraf er 25 pct. af pattedyrene og seks pct. af fuglene endemiske, dvs. de ikke findes andre steder i verden. I parken kan man bl.a. finde bjergnyala (Tragelaphus buxtoni), der ligner en lille kudu, og abbesinsk stenbuk (Capra Walie).
En anden spektakulær art er den etiopiske ulv, som er Afrikas sjældneste rovdyr. Godt halvdelen af de sidste 300-400 abessinske ræve, som arten også kaldes, lever indenfor grænserne af den 2.150 km2 store park, som blev oprettet i 1970, mens Haile Selassie endnu var kejser.
Ulvens sidste højborg er dermed Bale Nationalparken – se foto af den øverst i artiklen.
Parkens artsrigdom er så stor, at den siden 2009 har været kandidat til at komme på UNESCOs Verdensarvsliste. Den trues imidlertid både af rovhugst, overgræsning fra tamkvæg og mennesker, der slår sig ned i parken for at drage fordel af dens ressourcer.
Se også http://www.selamta.net/bale_mountains_national_park.htm
og https://en.wikipedia.org/wiki/Bale_Mountains_National_Park
30 millioner flere etiopere på ti år
De etiopiske skove er voldsomt truet af ulovlig tømmerhugst og et galopperende folketal. Siden 2007 er Etiopiens befolkning vokset med ca. 30 millioner til ca.102,5 millioner indbyggere: Altså 30 millioner på blot ti år. Eller som fem-en-halv gange Danmarks befolkning.
Reelt en kraftig bremse for den enkeltes økonomiske muligheder, da etioperne hele tiden bliver stadig flere om at dele den stort set samme kage. Skeptikere siger, at befolkningsvæksten er så hurtig, at den nærmest æder al udvikling op
Da landet på Afrikas Horn havnede på verdens forsider under massehungeren i 1984-85 og anslået en million døde, var der f.eks. 45-50 millioner etiopere.
Det er ikke uden konsekvenser for naturen.
Jakob Kronik uddyber: “Mange er fattige og har landbrug som deres vigtigste ernærings- og indtægtskilde. Derfor fælder de skoven for at sikre græsning til deres dyr, kunne dyrke jorden og anvende træet til brænde.”
De fire områder, hvor man sætter ind
For at sikre bevarelsen af skovene vil Verdens Skove arbejde med fire områder: kaffe- og tømmer-værdikæden, klimarobusthed, herunder adgang til og beskyttelse af vandressourcerne, og uddannelse af lokalbefolkningen.
Etiopien er verdens femtestørste kaffeproducent og industrien giver arbejde til 15 millioner mennesker og udgør 28 pct. af landets eksport.
Beklageligvis bliver kaffebønderne ofte udelukket fra værdikæden, hvorfor de ikke får del i overskuddet af salget fra kaffebønnerne. De får heller ikke så høj en pris for salget af bønner til forhandlere, som de kunne få.
Mere til bønderne for kaffen
Verdens Skove vil bistå bønderne med at få større udbytte af deres kaffeproduktion.
“Vi vil hjælpe bønderne med at øge både kvalitet og kvantitet af produktionen og få adgang til nye markeder så de kan tjene mere på deres høst. Samtidig er det også en mulighed at se på kaffesammenslutninger, hvorigennem medlemmerne selv kan eksportere deres kaffebønner og mindske afhængigheden af forhandlere,” forklarer Jakob Kronik. Se vor omtale, da han tiltrådte i 2014, på
https://globalnyt.dk/content/ny-internatonal-chef-i-verdens-skove
At sikre miljømæssig bæredygtig skovhugst er det andet indsatsområde. Verdens skove vil hjælpe lokalbefolkningen øge deres indtægter ved at få mere ud af skovens ressourcer.
“Fokus vil ligge på øget udbytte af skovens ressourcer, så lokalbefolkningen får større tilskyndelse til at bevare skoven. Det har vi erfaring med fra vores arbejde i Honduras og Bolivia. Ved at arbejde med de juridiske og forvaltningsmæssige forhold kan lokalsamfundenes indtægter øges.” anfører Jakob Kronik og føjer til:
“Ved at øge værdien af den stående skov vil vi kunne beskytte skovene. Det vil ikke kun hjælpe lokalsamfundet, det er også en vigtig brik i at bremse klimaforandringerne, idet træerne fungerer som CO2-lagre”.
De unges rolle
Fordi skovene er vigtige i at bremse klimaforandringer og fordi Etiopien er så hårdt ramt af dem, arbejder Verdens Skove også med at øge klimarobustheden og miljøbevidstheden hos lokalbefolkningen, hvor fokus er på de yngre generationer.
Jakob Kronik uddyber:
“Vores arbejde vil i høj grad fokusere på de yngre generationer. Aldersgennemsnittet i Etiopien er 18 år, så derfor giver det mening at arbejde med de unge, fordi vi så når ud til flere”.
“Vi vil sammen med de unge sætte spot på, hvor vigtigt det er at administrere de lokale ressourcer bæredygtigt for at undgå, at de opbruges. Samme emne har vi erfaringer med fra vores arbejde i Nicaragua.”
Skaffer vand til millioner
Skove spiller en vigtig rolle for vandressourcer.
“Skove fungerer enten som kilder til vand eller ved at samle vand til vandløb. Ved at fokusere på skovens rolle i vandcirkulationen giver vi lokalbefolkningen et incitament til at bevare skovene,” anfører Jakob Kronik.
Skovene i Bale Mountains National Park er også et vigtigt afvandingsområde, der leverer vand til 12 millioner mennesker i det sydlige Etiopien og det vestlige Somalia.
“Vi har ikke før arbejdet i områder, hvor en del af presset på skovene udgøres af en massiv befolkningstilvækst og vi vil her læne os op ad vores partner-NGO Farm Africa, der aktivt arbejder med problemstillingen,” slutter han.
Så er der pengene til projektet
Midlerne stammer fra en rammebevilling på 11,9 mio. kr., som Verdens Skove har til rådighed fra Danida i 2017.
Fra denne rammebevilling er man i år i gang med at bruge 700.000 kr. på opstarten i Etiopien. I de kommende år vil Verdens Skove øge andelen af sin bevilling til Etiopien og dertil søge andre midler oveni.
Se meget mere om det over en million kvadratkilometer store bjergrige land, der er kaldt Afrikas Tag, på https://en.wikipedia.org/wiki/Ethiopia
Kilder:
http://whc.unesco.org/en/tentativelists/5315/
http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Afrika/%C3%98stafrika/Etiopien_(Landeartikel)
http://www.worldometers.info/world-population/ethiopia-population/
https://www.farmafrica.org/ethiopia/ethiopia-forest-management-expansion